S_Puk_1893

S l ø j e T i d - e r .

Mads. Landbrugets Opkomst værker osse paa di øvrige Samfundsklaser, saasom Håndværkerne aa’ di mere Ingdustri- drivende. Aa’ derfaa’ saa kommer Smedene osse te’ Penge, naar a’ Jordmormændene bli’er sat op paa den dovvelte Møntfod. K r i s t e n . Ja — hæ — ded ka’ der kaske være noved i. Men jæ’ sønnes dov, a’ ded va’ li’saa formelstjenli’t, om di saa li’efrem satte Smeddene op paa den dovvelte Møntfod osse. Mads. Ded kommer a’, a’ Du itte faagtaar Dig paa Yiddenskaven, Kresten. Men ded maa Du osse helst overlade te’ vos, som har studeret di Dele. Du aa’ dine Lige har hare aa’ støtte Agguarsaven, saa arbeder I i Sevelisationøns aa’ Fremskridtets Tjeneste. K r i s t e n . Ja, ded kjender jæ itte noved te’. Men kaske Dn husser, a’ Dn har en Eejning hos mig fra ifjor? Mads, Ja, Du ska’ nu som savt itte kere Dig om konomiske Spøsmaal. Bare Du hulder yd i Kampen faa’ Landbrugets aa’ Jordmormændenes Digteresser, saa ka’ Du være ganske roli’. Huld fast ve ded!

E r i s t e n Sme d . Goddav, Mads Jordmormand. Ma d s J o r d m o r m a n d . Goddav, Kresten Smed. Hva’ jæ’ vilde si’e — har Du faaet Høsten i Hus, Kresten? K r i s t e n . Ja, se mejet æ' der jo itte mejet, begrundet paa, a' der jo itte var mejet aa’ meje av. • Mads. Ded kommer a’ Møntfoden, Kresten. K r i s t e n . A’ hvaffaa’ en Fod? Mads. Ded kommer a’, a’ Møntfoden æ’ en Guldfod. Ded æ’ derfaa’, a’ vi sitter mæ’ Proprioriteter li’e op te’ Tav- skæget, Kresten. Yi maa ha’ Bimmelitismen ingført igjen i Dannet. ^ K r i s t e n . Hvaffenen? Mads. Bimmelimmetismen. K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Hva’ var ’et ellers, a’ Du kaldte ham? Mads. Ded æ’ noved, som a’ Yiddenskaven lærer vos. Aa’ derfaa’ har Agguarerne sat ham paa deres Praagram. K r i s t e n . Æ ’ Du kaske gaaet hen aa’ ble’en Jaguar? Mads. Ja, noved maa der jo gjøres for aa’ hævde Landbrugets Digteresser. K r i s t e n . Jamen Du æ’ jo itte Landmand, Mads. Mads. Jæ ’ æ’ vist li’saa mejed Landmand som Du æ’, Kresten. Faade’ a’ jæ’ nu saa aa si’e te’hører Embesstanden, derfaa’ ka’ jæ’ Vel nok ha’ Lov te aa ta’ mig a’ Landbrugets Digteresser osse. Jæ ’ lever jo dov paa en Maade a’ Landets K r i s t e n , Ded ka’ der være noved i. Mads . Ja, faa’ naar der itte kommer noved Ydbytte a’ Bundens Flid, saa værker ded dov te’bage paa Embesstanden som saadan betragtet. Aa’ derfaa’ saa gjælder ded, a’ vi slutter vos sammen i enit Arbede faa’ vort dyrebare Fødelands Ydvikling. K r i s t e n . Hva’ ska’ vi saa ha’ yd a’ ded, Mads? Mads. Føst aa fremmest maa vi faalange, a’ Lovgivnings­ magten beskøtter vos. Yi maa ha’ Beskøttelse mod Inggrev i Jordmomiændenes Næring a’ uavtaariserede Jordmormænd, aa’ saa maa vi ha’ Præmier faa’ ypperli’ Dørkning a’ Jordmor- mændenes Havelodder. Desyden maa Jordmormændene faa’- lange aa bli’e skatte- aa’ tiendefri li’ saa vel som Gosejerne, som der jo itte engang te’hører Embesklasen. Men føst aa’ fremmest maa vi ha’ den dovvelte Møntfod ingført. K r i s t e n . Hva’ æ’ den dovvelte Møntfod ejentli’ faa’ noved ? Mads. Den'dovvelte Møntfod ve’ naturlevis si’e saa mejed som, a’ Jordmormændene ska’ ha’ den dovvelte Betalning faa’ deres samfundsnøtti’e aa opslidende Gjerning. K r i s t e n . Ja, se ded ku’ jo være mejed behaveli’t faa’ Jordmormændene. Men, ska’ da itte som jæ’ ve’ si’e nu faa’ Ægsembels Skyld Smeddene itte osse ha’ den dovvelte Betalning ?

Vejrhanevise.

.1

F rit efter O s c a r i » Dannebrog «. D e t var i de Dage, vi endnu var Børn, — Før K o r s g a a r d fik sit paa det barre — Hvor var Sprøjten dog stor for vort Barneblik, Men » Dannebrog « — det var dog større. I Selvmordsæventyrs sælsomme Land Yi sylted den smudsigste Valle. Skandaler kigged vi langeligt efter, Der var mange, og store var de alle. Men stundom gik vi til »København« Og titted saa smaat ind ad Døren, Saa kan det nok være, vi suttede Fingre — Hvor vi misundte dog Redaktøren, Som svælged i alt det pikante Stof, Og som — det var Hovedsagen — Kunde læse de Ting, som ej maatte trykkes. Og være P i r a t hele Dagen. Ak ja, den Gang var vi Børn endnu, Og andre Minder kom siden. R e x og R o d e syntes os mindre — Men O s c a r fulgte med' Tiden. Nu søger vi foreløbig ej hen Til de tvende Skandaleblade, Skønt alle de elleve Tusende Vilde blive umaadelig glade. Maaske vi dog vender tilbage en Gang, Naar » Sommerromanen « er færdig. I Længden bliver det rædsom pinagtigt At skulle agere va Abonnement

paa „SP tjl I s 44 tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

Made with