S_Puk_1893

Paa So f u s Hø g s b r o e s Folkedomme Man ser, han er en gammel Ven Af ham »med Slesvig i sin Lomme«, Der dog kom ikke langt med den, Mens Hø g b r o e s rørende Geschichte I Vælgerfolket villig gled. — Det vil saa grumme nødig svigte Den »velbekendte Sandhedkjærlighed«.

Kvartalsbrøl. »København« er misundelig paa »Aftenbladet«. »Aftenbladet« havde nemlig en Nyhed om en Mursvend, der var styrtet ned og havde slaaet sig ihjel, og nu opdager »København«, at han hverken er Mursvend eller er styrtet ned eller har slaaet sig ihjel. »København« selv havde aldrig drevet det videre end til i det højeste at slaa ham halvt fordærvet.

Et Blad af Laftsejladsens Historie.

I Folkehjertet brænder Luen For Tiden baade svagt og smaat, En Yenstrespids er mod i Huen, En anden gal i sin Kalot. Kun af og til en Folkefører Imellem Vælgerne slaar ned Lig So f u s Hø g s b r o og afslører Sin »velbekjendte Sandhedskærlighed«. Thi samme noble Statsmand farer For Tiden rundt fra Dag til Dag Og trøster sine Vælgerskarer Med et »historisk« Foredrag: Om hvad Fyrst Bismarck har præsteret, Han gav sin .Valgkreds en Besked, Som tydelig har illustreret Hans »velbekjendte Sandhedskærlighed«. Han paastod skam, det var notorisk, At det Utrolige var sket: At B i sma r c k for hver »provisorisk« Kjønt om Forladelse har bedt. I Sex-og-tres han, trods de trende Haar, krøb til Korset og fik Fred. — Paa den Oplysning kan man kjende Den »velbekjendte Sandhedskærlighed«. Herom Historien har berettet, At B i sma r c k s Landdag, Rad ved Rad, Pænt for sin Hægten af Budgettet De trende Haar om godt Vejr bad; At det er noget, som Verherret Og desforuden hver Mand veed, Generer ikke stort, des værre, Den »velbekjendte Sandhedskærlighed«.

Ma d s J o r d e mo d e r ma n d . Goddav, Kresten Smed! K r i s t e n Sme d. Goddav, Mads Jordmormand. M der noved nyt? Mads . Næ, ded æ der saa-aa si’e itte. Ded æ en sløj Tid mæ Pragsis. Men i Høstens Tid har Folk jo osse hat an’et aa ta vare end som aa liggesig A’kom te. Nutænker jæ, ded sku gaa lidt mere samvittighedsfuldt. K r i s t e n . Ded ka’ der være noved i. Mads. Jæ gaar ellers aa spekkelerer paa, om itte ded ku’ være formelstjenlit aa sla sig paa denne saakaldede Luft­ sejlads eller Anderonierotik, som a di kalder ded paa Tysk. K r i s t e n . Ja — hæ — se, ded æ ded jo itte saa let aa ha’ noven Mening om. Mads. Næ, Du ka’ natyrligvis itte ha’ noven Mening om ’ed, faaded a' Du itte æ viddere videnskaveli anlagt. Men naar a’ man er vant te aa værke'i et højere Kald, saa kommer man jo te aa tænke li’som noveddyvere over di Dele osse. ) Kr i s t e n . Ded ka’ der værenoved i. Mads. Ja, aa saa æ der osse den Lighed mellen en Luftskipper aa saa en Jordmormand, a’ naar bare Nedkomsterne æ go’e, saa gaar Faarretningen osse godt. Ded æ jo ded, a’ ded kniver mæ’ faa denne saakaldede J o h a n s e n i Kjøbenhavn, faaded a’ Polletiet staar nejenunder aa gjenner ham væk, naar a’ han vil sla sej nør, hvor a’ han itte har Lov te, saa a’ han maa blie oppe i Himlen. Men naar a’ ded nu drejede sej om