S_Puk_1893

42

Saa drev man mere uskyldige Løjer Hos Skrædder Ho l m og hans Meningsfæller: Man voved’, skam, ikke Buxer og Trøjer ‘For Majdagens smilende Luftkasteller. Den røde Traad til P e ’er Ho lms e s Naal Var kun den n o rma l e A r b e j d s d a g s Skaal; Den drak man saa længe, til uden at prale Det kneb med at regne sig selv for normale.

Evropæiske Hovedstrømninger.

Kommandanten mekanisk Statue.

Historisli Pantomime i -9 Alder.

1. Akt. (Begyndelsen.)

E t kongeligt N ytorv i en bekjendt B y. I det fjæm e ses et sort H jørne; noget længere borte, men i samme P lan : et Casino. Kommandanten staar mekanisk Statue; Nøglen til Mekanismen ses paa et iøjnefaldende Sted.

/ydt gjennem Kabeltraadene farer Hver Dag en Hob Sensationstelegrammer, Som snart en Gadekamp aabenbarer, Og snart noget Vrøvl, i et Folkekammer. Fra No r g e kom der den Jobspost, at S t ang Er bleven Minister nok en Gang, Formedelst Kong Os kar Løbepas gav St een, Der figurerer for . Tiden som Grav-Sten. B r i t a n i e n s Sønner leger med Ilden, Og løs paa hverandre de glatvæk ryge Paa Øen, hvor Homerule-Billen Har voldt en uheldig Kartoffelsyge; Selv Gl ad s t o n e blev Gjenstand for et Attentat, Saa han kunde være kreperet a’et, Hvis ikke hans gamle Visdomstænder Kan endnu tygge selv den Slags Ænder. I T y s k l a n d nok Ah 1wardt-Geschichten endt er. Behandlingen blev dog lidt vel udtømmende, Da for at studere hans Dokumenter Man saa hans Benklæder efter i Sømmene; Thi paa den sittlich-germanske Jord Er Sømmeligheden ikke for stor. — Til Ah l w a r d t s Forsvar det ogsaa kan tale, At her han dog afsløred’ een Skandale. Men, havde man ogsaa Lov at betegne Den opløbne Syning som Stof til Skjærmydsei, Bør saadant billigvis ikke forklejne Den ligesaa opløbne Ungdom i B r y s s e 1, Der teede sig som absinthig komplet, Imens den almindelig Stemmeret Paa Grund af sin noble Opførsel kræved'! — Det gik dog næstendels over Skrævet.

P i e t r o , Do n W i l l i a m s Famulus og ærbødige Tjener, lyser sig iDd med en af sin Herres aflagte »Lygtemænd«. Han tror at skimte en klassik Tragedieskikkelse paa Jorden og viger forskrækket tilbage. Men han beroliges atter, da han opdager, at det kun er noget, som Kommandanten har kastet fra sig med et kategorisk: »forsvind, Skygge!« D on W i l l i a m kommer, fulgt af sine Venner: D on P o u l o N i e l s i g n o og Do n M a n t z i o v i s , der begge er maskerede som dramatiske Kunstnere. Han befaler Pietro, der plejer at sætte Musiken i Scene, at arrangere et Par Sere­ nader. Pietro adlyder, skjønt han derved afbryder en meget vigtig Prøve paa en national Opera, der forventes at kunne komme til Opførelse-inden dette Aarhundredes Udgang. Lokket af de liflige Toner kommer D o n n a Gu s t a v a ud fra Casino, hvor hun har en Anelse om, at hun en Gang skal kankannere som Direktrice. Lidt efter viser D o k t o r i n d e (eller Doktrine) E d u a r da sig paa det sorte Hjørne, efterat hun først har forvisset sig om, at der ingen Majestæter er i Nærheden, som holder Guldbryllup. De falder begge D on W i l l i a m om Halsen og lover at deltage i en Bække fri­ modige soupers i hans diverse Interiører. Han vender sig triumferende til Kommandanten og indbyder denne til at være med. Almindelig Skræk: Kommandanten smiler som Moliére og nikker affabelt med Hovedet. Uhyggelige Underskud nærme sig buldrende.

Made with