S_Puk_1893

II . Akt. (Bakkanalet.) Interiør i D011 AV il li am s Embedslokale. .Der holdes Prøver (cfr. Opslae: i Skuespillerfoyeren).

Et Udvalg, bestaaende af fem større Apothekere og to større Materialhandlere, har været samlet for om muligt at vedtage, hvad Apotheherne skulde have Eneret paa, og hvad Materia­ listerne maatte have Lov til at forhandle. Nu er de to Materialister rejste hjem og vil ikke forhandle mere. Apothekerne vil nemlig forhandle alting ganske alene. De Apothekere ere dog nogle rigtige Materialister. rU

O r r i s e s 3 rlte_

P i e t r o manøvrerer med Musiken, saa at den snart sidder nede under Gulvet og snart oppe i Parkettet. D on W i l l i a m kommer med sine Yenner og arrangerer et Festmaaltid (cfr. »I Provinsen«, 3. Akt). Naar Interiøret er i Orden, gaar alle til Bords og udbringer gjensidige Lobhudlings-Skaaler i Aands­ frihed uden Ansvar (cfr. »Politikens« Kritiker). Pludselig høres uhyggelige, men elegante Skridt paa Trappen. Kommandanten kommer gravitetisk ind og sætter sig mellem Damerne. Disse tager Mod til sig, Gu s t a v a byder ham Thevand, og Ed u a r da saarer og skræmmer. Det løber mere og mere rundt for ham, saa at han tilsidst begynder at snakke evropæisk og sluger alt i sig, lige fra »Midas«-Guld til »Byg­ mester Solness«’s Kirkespir. Han beder om en Sang, Ed u a r da er strax villig, fordi hun har det bedste Brøl; men .jo højere hun gaber, desto mindre kommer der ud af det. Derefter beder Kommandanten om en Dans, og saa er det G u s t a v a s Tur at vise sin Færdighed i at gaa bag af Dansen (cfr. Casino til næste Aar). Henrykt springer Kommandanten op. — Grand cancan 'parisien et pantomimique. Abonnenterne græder. I I I . Akt. (Finalen.) Torvet. Kommandanten er væk.

0 Gris! O Gris! O meget stakkels Gris! O, Du Manegens Blomst, Som var saa klog, at Du var næsten vis. Du fælt fik din Bekomst! Skjønt ej Du faldt og brak dit Laar Og ingen Ting forskyldte, Du fristede dog bitre Kaar. Da man Dig vilde »sylte«. 0 Fred! O Fred! O, stakkels L i t t l e Fr e d . I Fred Du aldrig gaar: Yi Danske stadig grusomt piller ved Hver Pensionær, Du faar! Din Dreng ifjor blev brat sendt hjem; Din Gris, din friend and brother, Eifoer, at Alting ligefrem Gaar væmmelig med »Lodder«. Men vid, men vid nu Gu s t a v Wi e d , som led Saa ondt i Digterløn, Og J æg e r , Du, hvis »syge Kjærlighed« Yar ogsaa grumme kjøn, 1 Begge kan nu trøste Jer, Thi, hvad saa Folk end si’er, Der nok af Yaritéer er, Som skatter Griserier.

Abonnenterne vanker grædende om Statuens tomme Fod­ stykke. Kommandanten kommer fra Yenstre, affabel men ør. Han forsøger igjen at komme paa Piedeslalen, men forgjæves. D on W i l l i a m kommer. Kommandanten samler sine sidste Kræfter og lægger sin Haand velsignende paa ham. Men D on AYi 1l i am forstaar Uret. Han synker afskediget til Jorden med Titel af Professor. De hulkende Venner bedækker hans Aasyn med en Adresse. Under en livlig Salut af Underskud -griber Statuen atter Kommandostaven og bestiger Piedestalen, hvorefter alt vender tilbage til Statues quo.

q J

Gak, Sir, gak, Sir, til Cirkus National Saa kan Du haabe paa, At man dit Yærk vil lodde væk, ifald Det Dig vil heldigt gaa; Og græd først, hvis man ogsaa dér Er helst for den Slags Svin fri: Thi Klownens Gris var fin og skær, Men din — — er ej trikinfri!

tø