S_Puk_1893

Nu maa Berlinerkancelliet S^x Uger slide vældig i ’et For at erobre Mængdens Gunst, Saa en forøget Hær den skaffer Til Værn mod Nemesis, der straffer Blandt andet brudte Paragraffer. — Med Manifester los man plaffer,* Skjønt det er aabenbart omsonst.

O Z 3 Q . S O m s t ­

K i r k e g a a r d e n i L i nn é s g a d e . (Frit efter » Dannebrog « af 4de Maj).

N aar man i disse Dage gaar ind gjennem Porten i Linnés­ gade Nr. 22 og passerer tre, fire lyssky Existenser, omgivne af sære, gamle Indfald fra Aar- hundredets Begyndelse eller endnu ældre, arriverer man til en aaben, kjedsommelig Plads, begrænset paa den ene Side af Smørtønder, paa den anden af et mægtigt Sammensmælteri. En stor firkantet Grube er Det er i denne Grund man under Udgrav­

il/t Skæbnens Slag bar ramt Oapr i vi : Sin Hærlov holdt han ikke Liv i, Trods al Veltalenhedens Kunst. — I Fald man lod hans Forslag laide, Han vild-e blytungt Ansvar kalde Ned over Hovedet paa alle; Men, som et spildt Guds Ord paa Ba l l e - Lar s var hvert Argument omsonst. Det hjalp kun lidet at forklare For Tyskerne den store Fare, Der trued’ dem med Last og Skam Saavel fra N e v a e n som fra S e i n e n Og særlig fra »die dummen Dånen«, Der med en Rovlyst, lig Hyænen, Vil farve Græsset rødt paa Plænen Med Blod af stakkels, tyske Lam. Selv Kejseren, der fra sin Throne Drog ned til Rom for at forsone Sig med St.-Peders Fiskedræt, Kan ikke Tyskerne forfriske Dermed, at alt gik som en Svedske; Den hellige Fader hørtes hviske, At der var ingen Ting at fiske For Magten, som vil gaa for Ret. En Rigsdag, som var ikke lutter Begejstring over fler Rekrutter, Slog Hær-Reformen glat ihjel. Capri vi maatte dybtrørt takke Og bad hvert Medlem om at pakke Sig bort med Hat og Overfrakke Til Vælgerfolket for at snakke Med det om Kejserens Appel.

aabnet i Jorden.

ningen er stødt paa en Mængde Processer og umenneskelige Injurier. Der er ingen Tvivl om, at man her har en gammel journalistisk Kirkegaard for sig. Gul, klæbrig Ælte er der over alt. I Midten af Gruben, hvor der er Pløre og Smaasøer af skident Grundvand, svømmer Liget af en vandet Theater- »leder« sørgmodig om. Yi underkaster Undergraveren O s c a r et af vore berømte I n t e r v i e w s . Undergraverens Forklaring. »Hvor længe har De gravet her?« spurgte vi ham aandfuldt. »Det kan vel blive en tre, fire Maaneders Tid,« lød Svaret. »Er det mange mærkelige Ting, De finder?« »Ja, det kan De tro. Uhyggelige forhenværende Stand­ punkter, forloren Lyrik, falmede Angivelser og Ligene af alle mine Venner, som jeg senere har klædt af.« »Hvor mange har De fundet af dem ? »Et Par hundrede Stykker og saa denne Sag, De veed nok, den om de to Ajaxer.« »Er det ikke fælt at gaa dernede og rydde alt det gamle Stads af Vejen?« .. . »Hm — jo! Et Par Arbejdere, bl. a. Victor, gik jo i Stykker paa den forgangen Dag.« »Blander anstændige Folk sig nu aldrig i Sagen?* »Jo, de forbød jo Præmiegaaderne for os.« Endnu et Blik henover den triste Grube, som mærkværdigvis faar Lov at hvile i Fred. Hos Avtoriteterne. Hvad siger nu fornuftige Folk hertil? Vi henvendte os

Made with