S_Puk_1893

I I . Motto: Dette Plankeværk, her staar Maa I lære kjende. P. A. H e i b e r g .

B yen s Seværdigheder.

--------------n —

-------n

f t ------------------------------------f -----------------

1 _______________________ — — -------------------------- — ^ ■

^

"

-

A t Magistraten i vor By Har vidst at vinde særlig Ry For sine gode An l æg , har man mærket. Men skjønnest er blandt dem et Rum Sydøst for P o l y t e k n i k um , Og alierskjønnest her er P l a n k e v ær k e t . I mange Aar har det boldt Stand Og trodset baade Tidens Tand Og vore vise Fædres Yisdomstænder. Til nys af lutter Nidkjærhed Man gav sig til at rive ned Paa Plankeværket med vandalske Hænder. Men herved Publikum erfor, At Pa r k a n l æg g e t , som i Fjor Af Magistraten ber blev arrangeret, Alligevel var ikke nær Saa kjønt som Plankeværket her, Hvis Fald den pæne Udsigt bar skamferet. Saa slog en Hoben Tømmermænd De gamle Brædder op igjen, Med nogle ny naturligvis forstærket. Det skal vist vare mange Aar Før Nogen atter understaar Sig til at molestere Plankeværket. Yore Udsigter er ikke lyse, navnlig i disse døde Tider. Ligbrændingen har svedet slemt til os, og Ingen veed, hvor nær ham er hans Ende. Store økonomiske Interesser staar paa Spil, hvis vore Forhaahninger nu atter skal skrinlægges. Længe har vi taalmodig baaret alt, hvad der blev lagt paa os. Nu er det forbi! Eigsdagen har ganske vist flere Gauge vist sin Interesse for os ved at nedsætte Begravelsesudvalg, men paa Grund af den endnu ikke bilagte Partistrid er alle de indbragte Forslag hievne bisatte uden nogensinde at komme videre. Yi er langt fra tilstrækkelig repræsenterede, skjønt mange Rigsdagsmænd nærmest maa henregnes til vor Stand og ogsaa har vist sig værdige til Ligbærer-Navnet ved at bære utallige Lovforslag til Jorden. Yi maa derfor forlange fyldigere Repræsentanter. Kunde vi blot af 100 Rigsdagsmænd vælge de 99, vilde vi sikkert .faa Flertal. Den ødelæggende Partistrid umuliggjør os imidlertid dette for Øjeblikket. Som det bedste Middel herimod anbefaler vi Dannelsen af et nyt, politisk Parti, der kan bekæmpe de to, vi har i Forvejen. I Henhold hertil indbyder vi derfor Enhver, hvem den nuværende Tilstand er en Ligtorn i Øjet, til et Folkemøde i »Kisten«. Oplysende Gravskrifter vil blive uddelte, og for- skjellige trøsterige Taler, som vi stedse vil bevare i velvillig Erindring, vil uanmodet blive holdte. Andersen, Petersen, Jensen. Graver. Ligbærer. Ligvognskusk.

i

3 — — - J

*

‘— r ~ 1 r

1 — U F

- — p j----------------------j L

u

I .

Meget frit efter J. B a g g e s e n .

Yndefuldt som en Kjærminde, Straalerigt som Byens Gas Er det Springvand, vi kan finde Sprudlende paa Hø j b r op l ad s . Publikum, som gaar paa Strøget, Og Godtfolk, som gaar i Byen, Intet Sammenligning taaler Med F o n t æn e n s Topfigur, Og dens Vandrør overstraaler Alt, hvad der i Norden duer. Men en Fej!, vi dog maa sige, Man ved samme finde vil: Henne Uforlignelige Er des værre — ikke til! Er i lige Grad fornøjet Ted det angeneme Syn.

X x 1 d . l 0 3 r d . e l 3

•

e

i

til Dannels af et katørpøliM Agrarparti.

Paa en Tid, da saavel Gaardejere, som Gaardfæstore ruster sig til Kamp for deres Interesser, har ogsaa vi Jordfæstere ment, at Øjeblikket var kommet til at paakalde Offentlighedens Interesse for vor Jordefærd. Naar vi udtrykkelig henvender os til hele Samfundet, sker dette i Erkjendelse af, at Jordbruget altid har været en af Landets vigtigste Indtægtskilder, og at det dog til syvende og sidst er vor Stand, der bærer de andre og dermed Danmark. Yi tror derfor at turde udtale, at det er i hele Samfundets Interesse, at vi samler saa meget paa Kistebunden som muligt. Det har altid vist sig, at, naar vi stod i Flor, saa stod ogsaa vore Omgivelser i Flor, selv om det saa sort ud. Det er derfor vor sikre Fortrøstning, at enhver fædrelandskjærlig Mand eller Kvinde vil følge os som før og ikke lade sig skræmme af, at vor Trivsel foreløbig maa ske paa deres Bekostning. Det kommer igjen, som Manden sagde, han gav sin Gravso Flæsk, og for øvrigt er det jo nu en Gang saa her i "Verden, at den Enes Død er den Andens Brød. Længe nok har vi gravet Grave for Andre! Længe nok har Graverne været Klokkere! Længe nok har vi maattet nøjes med at virke ved underjordiske Midler! Nu maa vi hanke op • i Sagen paa en anden Maade.