DetKongeligeUniversitætKjøbenhavn

T

ii^reø

fPabefige f l a n e r 03 J o t f ø g , uben Dfette igienbrepne a f po re

lærbejte og retjlføfhefe Scient), b a butbe ben formaaenbe r e b e l l e

bife f e

Dit f fom,

©anbeligl S$u Øti^efé , ®e tafet paa nogfe Øteber trnob egen Øoerbeoiiøning* — Jjoab Jfe* ^tofefer ©fjleré angaaer, ba fienber jeg f e m , om jeg minbeø r e t , fra eti bebre @tbe enb forfatteren $'***♦ 13*9 feb« roeret øienfentig QJtbne tit fen£ Dtetflfaffenfeb ag uegennyttigeJpielps fornfeb, ben fevurettcbe til forfoar, iDette er nu alt nogen *tib feen; intet er mere foranberlig enb $Øienue(Jetø ‘Scenfemaabe, ja! Humanum eft errare, pi ere 00unbertiben ei fefpmægtige; benDtetj¥afnefan tpungen mob fe 33 iUie, affmig? renbe forefellelfer, bebrageø, forføreø og feile. Diaar itnberfunbigfeb ubfpifer fe ©arn, ba fee enfeer fe for, feo af Dietflfafne, fom fp»e$ at Øaae, fe» fe& bel til at fen itU falber.