*4 ødrivfct idde ci’ vcerb nt gjenncmicefeé, men at cn f)it(cei'& og Ijøiberømt Øieccnfent rneb et eneftepennefirøg dan afgjøre, at forfatteren (lettngen 9^ctttgf)cs& f;av>cr til at fFrtve for'pubs (tcutn. 2 ifl/ bavcr enbogfaa cn ubevet>ev, ben gatrtlcmtf* gelige Jjerre aibrig f;aver tamdt paa, og f)e(lcriffc vilbe offentlige»ftge, af fvpgt for at tabe vige øt'nrFere^nbeft og tOialtiber : faa maae øatibbcbé-'øigcren bømmeé fra f orflanDen, og (jenvifeé, at ban aibrig (Tal vove fig, at teende eller at bomme, men blot ar avfFrivc eller bogftavcligeti atoverfætte- Jjavcr Sicccnfcntcn, affctTageligbeb, forat unbflaacftgbcn nøbige(£ftertat*tde, un* berfafict fig envié øproglcevcré lo vg iv n in g , uben at vige fra benne i et encjie23ogffav; og ban tveffcr ba cn øeribent, ber blanbt en f r i Sftatiou ingen Covgivcr mob C'tpmologiené ©runbe vilerfjenbetfaa er betfc et ©oerfpn for SUcenfenten, fom bringer bamalbcleé ub af fin fatning, at banmaae f¥rige’’f)vilfen $ 5 efpnberligbeb! „ eller ogfaa, at ban bef)anb(er forfatteren fom enødoles SDreng, ogmeb fjøircctorlig 2 futoritcet bocerer bam ’’øaalebeomaae (triv e s! „eller ’’øaalebes ftriv e 2 in & re !te— $)ienttpartii(tercn Siecettfent, naar ban idfe for nogle OrbO eller SSogfla* veré ødplb, forbømmcr beleødrivtet; eller,, naar ^>an tffo afbelcé v il unblabe atbemcerfe, l>vor IjamfnneS anbcrlcbeé om, i bet iOiinbftc meb S&ejfebenbcb figer "SSct ev 9iec. f>er af anbett SDicning, eller vilbe idde vove at forfvare fo rfé . øatningcr; alligevel troer ban om benlarbe og (Farpftnbigcforfatfer, ban baver bavt fme hårfager til at teenfe eller (Frivc faafebctl." — Cattcrlig etter foragtelig bliver en Stecenfcnt, ber af ‘Jlvinb eller Jpævngierrigbcb er faaforblim bet, at ban flet tffe v il tilfiaae, en uberømt forfatter dimbe ogfaa bavcØmag ogø tyrFe i ftne Ubtrp f; og naar ban ba virfeltgen anfører forfatterens fraftfulberc £>rb, bog vover fig for Publici lin e ne , firap bagefter at fatte minbte Frafttge U b try F , eller enbeel flæbenbe pe* riobe, meb 6 et bøirectorlige (gptpbonema ’’øaalebcé vilbe jeg bave bette ubtrpft! <£ l’igefaa pralcrtjit er bet, naar cn (arb Slecenfent figer, at ban i et ød riv t bavcr funben mange Ung * tigf)eber, ubcn at anføre en enejle t il ‘Prøve eller Pe v iiS . 2 ft befdpibe en virfeiig larbfor-' fatter for mange Urigttgbeber, ubcn at give bet minbjtc 23cviiS for 23efFplbningen, er bog ligefaa velQTalumme, fom, omen riig ‘øianb at vilbe ftge, ban var forbpbet i ©Mb. fulbdommen Siettigbeb baver eni)verEjmt>ig 9vccenfcnt, til at ufcmcerde alle vtrM ige fe il, banftnber i et ød riv t, enten be befiaac i fafflde ølutninger, eller i pbWifte citer CiiflorifFe Urigtigbeber; og juft bcri viifer fig ben littcrarifFe Sicpublids f t ’ibeb, at ogfaa en uber^mt SQZanb maae offeutligen fremfatte enberømt$ 3 ?anbé f cilfagclfct, naar bettefunS (Feer meb ftebeni>eb. ^b* benne (Fplbe icerbe fo(dbwanbre,babercé øtanb benf)ørertil (Fiddeligtfold, ogpøbelagtig ©rovfjeb vilbe vanære bem [elv. ©tf)vert teeenferet ø friv té Hcvfere (Fpibe-Ste» cenfenten'Jafnemligbeb for, at ba« ubmarderfcil, fomiddc faafnartvilbe fafbe enbver Sæfér trinene , $b i en dpnbig ^ecenfent, ber gjehnettiltefer flere S5øger af famme fag, og b«ver 2 i&i gang