AabGennem100År

AAB GENNEM 100 AR

A fdelingsbestyrelsen består udelukkende af beboere. Dette betyder bl.a., at beboerne har fu ld in d sig t i, hvad deres husleje bruges til, ligesom de t er beboerne, der ved tage r b u d g e tte t herunder for den vedligeholdelse, fornyelse og de forbedringer, der skal foretages. Netop på grund af de m ange love og regler, der i dag regulerer d riften af en alm en boligforening, er b e b o e r­ d em o kra tie t som vi kender de t og har altid har kendt det i AA B mere ud fordre t end de t nogensinde har væ ret før. Det er blevet en stor opgave fo r de folkevalgte b e b o e r­ dem okra te r ude i afdelingerne at holde deres afdelinge r i d rift inden for lovgivningens regler. Derfor bliver en af de he lt store opgaver fo r AAB 's be boerdem okra ti de næste år at find e en form , hvor AAB 's op rin delig m ålsæ tning om afdelingernes størst m ulige indflydelse på egen d rift opfyldes, den alm ene boliglov overholdes, og de t stadig er attraktivt at blive valgt som bebo e rdem o kra t i B o lig ­ foreningen AAB.

den enkelte afdeling med fordel kan varetages ude i de enkelte afdelinger af afdelingsbestyrelserne.

Denne m ålsæ tning blev formuleret, allerede da foreningen blev stiftet. Foreningens første fo rm a n d Christian Jensen var af den faste overbevisning, at arbejderne skulle have indflydelse på de boliger, de skulle leve i, både hvad angik frem skaffelse, in d re tn ing og drift. Denne m ålsæ tning har fø rt til det, vi i dag kender som det decentrale forvaltn ingskon cep t, og har betydet, at AAB altid har ha ft sin he lt egen m åde at drive adm in i­ strationen af vores bo lig a fde linge r på. AAB er som alle andre bo lig organ isatione r un de rlag t en lang række love og regler. Men så hører ligheden også op, fo r i A A B har vi nogle m u lig h e d e r fo r at lade bo ligafde linge rne løse en række adm inistrative opgaver og give dem honorar fo r det. Dette kræver tillid og dyg tighed b lan d t de valgte repræ sentanter og en høj grad af selvjustits, når man opdager, at der ikke a dm in i­ streres korrekt.

Hver afdeling er en uafhæ ngig økonom isk enhed, der væ lger sin egen bestyrelse og står for den daglige drift. Dette lokale dem okrati er også fu n d am e n te t for opbygningen af be bo erdem okra tiet i AAB, da de t er i afdelingerne, der væ lges repræ sentanter til AAB 's øverste beslutende forsam ling, repræsentantskabet. Beboerdem o kratie t er for m ange beboere i A AB blevet en rettighed, man fo rb ind e r m ed AAB, men be bo e r­ dem o kra tie t er faktisk også en rettighed, der er be stem t i lovgivningen om d rift af alm ene boliger. Og mon ikke AAB 's historie har væ ret m edvirkende til dette? På socialm inisteriets hjemm eside står der blandt andet: A lm ene fam ilieb o lige r og alm ene æ ldreboliger er un de r­ lagt en række regler fo r beboerdem okra tiets virke. I reglerne fastlås det, at beboerne har de t afgørende ord i den daglig© drift. I øverste m yndighed (eksempelvis repræ sentantskabet) består fle rta lle t af beboere, ligesom de t er tilfæ ld e t i bestyrelsen.

Der er selvfølgelig fæ lles ram m e r og lovgivning, der skal følges, m en i AAB m en er vi, at en lang række a dm in i­ strative og organisatoriske opgaver vedrørende d riften af