VorFrueAfKøbenhavn_1914

3 3

begynder en af de mange Viser, som i den Anled­ ning saa Dagens L y s1). Blandt alle de store Ildebrande, der i tidligere Tider i saa rigt Maal hærgede København, var denne den frygteligste, og dens Virkninger blev endnu forfærdeligere, da alle de trufne Sikkerheds­ foranstaltninger viste sig at være ganske planløse, og Ledelsen for en Del i Hænderne paa berusede Øvrighedspersoner. Jørgen Friis , »Guds Ords ringe Tjenere ved Hel­ singe og Valby Menigheder« skildrer Rædslerne poetisk i »Kjøbenhavns Taare«, som indledes paa følgende Maade: »Som naar det store Hav vil overskylle Landet, Og Demning bryder ud, som skulde holde Vandet, Saa hastig var det og den røde Hane kom Og jog saa mangen een fra Huus og Ejendom. Forskrækkeligt at see de Gniste-fulde Vinger, Hvormed han sig omkring paa alle Kanter svinger, Hand fløj omsider op paa Kobber-tækte Spiir, Saa Byen haver mist sin Herlighed og Ziir. Vor Frue midlertid i denne Qvalm og Varme Faldt ned paa sine Knæ, Gud maatte sig forbarme! Hun gav det sidste Suk og saa besvimer hen, Det bliver længe til, hun kommer sig igen. —« Og det mest harmelige ved Kirkens Brand var den Omstændighed, at Kirken kunde have været x) Dens Titel e r: E t jmdeligt og glædeligt, lycksaligt og saligt N ytaar tilønskes hiertelig det med den forskreckkeligg store Ildebrand den 20. 21. 22. Oktbr. 1728 hiemsøgte Kiøbenhavn etc. etc. 3