VorFrueAfKøbenhavn_1914

52 I og for sig va r det ikke underligt, at de mere velhavende Klasser foretrak denne for E fte rkom ­ merne saa lidet sanitære Begravelsesmaade for Ned­ sænkn ingen i Ivirkegaardsjord. Kirkegaardene, som nu til Dags er fredhellige Steder i Ordets bedste Betydning, var efter Reformationen ret uhyggelige P lad ser at færdes paa. De va r en Slags offentlige Legepladser, hvor der foregik al Slags Utilbør- lighed. I 1609 forsamlede'^ saaledes en Mængde S tuden ­ ter sig paa F rue Kirkegaard for at protestere mod Skærpelsen af Kommunitetslovene af 1603. Det v a r nemlig bleven forbudt at vise sig beruset ved Bordet, at tage Drikkevarer med sig og overhove­ det at deltage i nogetsomhelst Drikkelag1). De hængte da en stor P lak a t op paa et Træ , hvis Grene ludede ud over Gravene, og svor med Haand og Mund at ville gøre alt, hvad der stod paa den, til P u n k t og P rikke. Herefter maatte ingen »lade sig fange af Pedellerne, om han d rak udi ærlige Huse for sine egne Penge«, ligesaa vel som han selvfølgelig skulde hjælpe en Kammerat, der stod i Begreb med at blive fængslet for sligt, og at ingen maatte forraade h inanden . Indtil de kunde faa dette sat igennem, »maatte ingen gaa paa Lectie«. P lan en blev dog selvfølgelig røbet, og Hoved- mændene straffet med at blive relegeret for et T id s­ p u n k t af fra V 2 Aar til Livstid. —

0 Jfr. Engelstofft: Universitetets Skoleannaler 1811 I S. 34 ff.