HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

5

Københavns Vækst og Udvidelse.

saadan Vig, der fra gammel Tid kaldtes »Dybet«, skar sig ind i det faste Land i Nærheden af Nikolaj Kirke, hvor endnu Dybensgade har bevaret dens Navn. For­ uden Slotsholmen og Bremerholm laa ogsaa enkelte an­ dre endnu mindre Holme og Grunde udenfor Kysten. En af dem kaldtes Skarnholmen, hvilket Navn brugtes indtil Frederik III.s Tid; da var den vokset sammen med Slotsholmen og danner nu Grunden under Thorvaldsens Museum. Alle disse Smaaholme ragede kun lidet op over Vandet, og da ligeledes hele det nuværende Kri- stianshavn endnu laa paa Havets Bund, har man fra Strandbredden ved Vartov haft det aabne Vand for sig lige over til Taarnby paa Amager. Imellem de to Øer, hvor nu en Bro kan spænde over Løbet, har der paa Absalons Tid været et Farvand af henimod en Fjerding­ vejs Bredde. Hvis man, i den rette Aarstid, nærmede sig Havn fra denne Side, vilde man ikke faa Indtryk af, at man kom til en agerdyrkende Landsby. Thi udad mod Sun­ det fremviste Byen et helt andet Ansigt end det, der vendte mod Solbjerg og Serridslev. Det Farvand , der strakte sig her inden for Holmene, fra Indløbet ved Bre- merholm til Udløbet i Kallebodstrand, har sikkert fra fjerne Dage været en kendt og benyttet H a v n — det var jo den, som havde givet hele Pladsen sit Navn. Den Virksomhed og Travlhed, der rørte sig hernede, skyldtes ikke Bønderne oppe ved Vestergade, — den kom ude fra Havet. I Markedstiden kom Købmænd fra fremmede Lande søværts til Havn med deres Varer, og i den rette Fisketid mellem Bartholomæi og Dionysii Dag (24. Aug.—9. Okt.) søgte Sundfiskerne herind for at tilberede og afsætte deres Fangst. Navnet Bremerholm er formodentlig et Minde fra hine gamle Tider, — det^ ha r været paa denne Holm, at Købmændene fra Bremen havde deres Fed under Markederne. Nogen fast Bebyg