HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

6

Københavns Vækst og Udvidelse.

gelse ha r der før Absalons Tid sikkert ikke været her­ nede, derimod nok af Telte, Boder og Skur til de frem­ medes Brug. Som alle Forstrande hørte ogsaa denne Kyststrækning Kongen til, og til ham maatte der betales Jordleje eller Jordskyld for at faa Tilladelse til at rejse Boder paa Stranden. Da Kongen skænkede Havn til Biskop Absalon, fulgte altsaa ogsaa denne Ret til Jo rd ­ skyld med; fra Absalon kom Byen over til Roskilde Bispestol, og i lange Tider, efter at der forlængst var lagt Gader og bygget Huse paa den tidligere Strandbred, vedblev Beboerne i denne Del af Byen at svare Jo rd ­ skyld til Bispen, — i Modsætning til de gamle Køben­ havnere i Landsbyen, der ikke kendte noget til denne Afgift. Midtpunktet for Handelsrøret og Sejladsen var Egnen omkring den senere Nikolaj Kirke. Her har man ved Udgravninger fundet ældgamle Bolværker nede i Grun­ den og Stensætninger, i hvilke Jernringene til Fortøjning af Skibe endnu sad paa deres Plads. Her var altsaa Byens ældste Havn, hvis Navn er os overleveret som »Gamlebodehavn«, Havnen ved de gamle Boder. Og da der senere byggedes en Kirke hernede, blev den ind­ viet til Set. Nikolaus, de søfarendes Beskytter. I disse Egne kan der ogsaa paavises en gammel befæstet Gaard, formodentlig en Kongsgaard, der under Navnet Ø s te r g a a r d nævnes første Gang 1298, men rimeligvis gaar helt tilbage til Tiden før Biskop Absalon. Den har været omgivet med Grave, men noget Forsvar mod Fjender fra Søen kan den dog ikke have været i Stand til at yde; thi først efter Anlæget af Absalons Borg fremtræder Havn som en befæstet Plads. Deri­ mod kan Kongsgaarden vel have haft Betydning derved, at fra den kunde den kongelige Foged have Tilsyn med Markederne, holde Justits mellem det urolige Selskab, som samledes her, indkræve Jordskylden o .s .v . Ø ste r-