HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

117

København under Belejringen 1807.

l ie r n e skulde været førte til Holsten, men paa Grund af Bæltets Spærring kom de ikke længere end til Sorø, hvor daværende Amtmand Stemann lod dem nedlægge i Mogens Gøes Ligkiste. Det kongelige Guldservice blev nedgravet i Haven paa Gisselfeldt. II. Den 16. Aug. var Englænderne gaaet i Land ved Vedbæk. Der blev fra dansk Side ikke foretaget noget for at hindre dem deri, — man havde ligesom ikke rig­ tig troet paa, at det skulde blive Alvor. Selv den Øverst­ kommanderende delte denne sangvinske Forhaabning: En smuk Sommeraften, da General Peymann fra Cita­ dellets Volde saa ud over Sundet og den engelske Flaade, sagde han til sin Ledsager: »Det aner mig stedse, som der kommer engang en Ordre til hine Skibe at sejle bort, og ikke angribe os. Hvi skulle de ellers ligge saa rolige?« *) Men desuden var det den almindelige Mening, at Englænderne for deres egen Skyld nok vilde vogte sig for en Landgang. I København hørte man daglig den Talemaade: »Lad dem bare komme i Land, saa har vi dem!« Man havde jo endnu 1801 i frisk Minde. Den­ gang havde man dristig bundet an med den engelske Flaades Veteraner, anførte af Tidens største Søhelt. Hvor meget mindre skulde man da frygte en engelsk Land­ hær, sammensat af Lejesvende og misfornøjede Hanno- veranere! Man havde endvidere fra 1801 en Forestil­ ling om, at de engelske Granater ikke duede. Det var »svenske« Bomber, sagde man; de knaldede i Luften og gjorde ingen Skade. De sagkyndige mente vel, at denne Iagttagelse for saa vidt var rigtig, som det i Sla*) Thom. Bruun: Kiøbenhavns Beleiring, S. 57.

Made with