HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

118

København under Belejringen 1807.

get paa Rheden havde været Fjendens Formaal at over­ øse de danske Skibsdæk med Granatstumper; men hvor det gjaldt om at skyde efter Bygninger, kunde de samme Bomber meget vel bringes til først at eksplodere, naar de naaede Jorden. Men Menigmand blev ved sit: De engelske Bomber duede ikk e .1) Saa kom da Fjenden. Kort efter at Landstigningen var paabegyndt, vidste man i København, hvad der gik for sig, og en Følelse af, at Alvoren nærmede sig, greb alles Sind. Forfatteren T h o m a s O v e rs ko u , der som 9 aars Dreng oplevede Belejringen, fortæller som gammel Mand om dette betydningsfulde Øjeblik: »Det var en skøn Søndagmorgen, da Englænderne opfyldte vort Ønske og gik i Land. K lokkerne løde, Generalmarschen blev slaaet, de Militære ilede under Vaaben, Studenterne fore afsted for at blive forsynede dermed, af og til hørtes dumpe, drønende Skud fra Strandkanten, enkelte Andægtige vandrede til Fruekirke. N u , da Øjeblikket var forhaanden , kæmpede Enthusiasm en i A lles Bryst med bange Anelser, og den dejlige, stille, klare Morgen gav den h ele urolige Bevægelse en b esy n ­ derlig H øjtidelighed, som har indpræget sig dybt i m in Sjæ l.«2) Englænderne spildte ikke Tiden; allerede den næste Dag stod de i en Linie fra Vibenshus langs Jagtvejen og Falkoneralléen til Frederiksberg. Endnu d. 16. om Efter­ middagen blev der fra København afsendt to Kanoner med tilhørende Ammunition til General Castenskjolds Korps i Roskilde; men det var ogsaa den sidste T rans­ port, der slap ud , og medens Tøjhuset i København stod fuldt af Kanoner og Geværer, maatte Castenskjold og Oxholm væbne deres Landeværnsfolk med gamle Sabler og hjemmelavede Spyd. Da Kørekarlene fra den ovennævnte Transport vendte tilbage til København,

x) Thom. Bruun, S. 72. 2) Overskou, Af mit Liv og min Tid, S. 53.