HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

7

Københavns Vækst og Udvidelse.

g a a r d forsvinder allerede i Middelalderen, men kommer senere igen under det nye Navn V in g a a rd e n . Det er den, der ha r givet Vingaardsstræde Navn, og gennem Optegnelser om dens forskellige Ejere kan dens Historie føres saa langt ned mod vor egen Tid, at dens Plads endnu har kunnet paavises; det er Gaarden Nr. 6 i Vin­ gaardsstræde. Saaledes ha r altsaa de to Forudsætninger for Byens Opkomst været tilstede allerede før Absalons T id : Lands­ byen med sin faste Befolkning, sin Sognekirke og sin Bymark, der gav Plads til fremtidig Udvidelse, — og den gode Havn med det blomstrende Markedsliv paa Kon­ gens Forstrand. Der har været Strid om, hvilken af disse to Bestanddele, der er det ældste og oprindelige København. Derom kan dog næppe siges andet, end at baade Landsbyen og Markedspladsen utvivlsomt gaar langt tilbage i Tiden; at den første faste Bebyggelse fandt Sted oppe i Landsbyen, men at det i Tidens Løb blev Havnen og Havnebyen, der kom til at bestemme Udvik­ lingen og skabe Fremtiden. Allerede hos Sakso træffes det nye Navn, som det voksende Handelsliv paatrykte det gamle Havn: »Købmandshavn«, portus mercatorum. Ved Købmænd forstodes i hine gamle Tider ikke bosid­ dende Handlende, men alene de fremmede, der for Han­ delens Skyld besøgte Pladsen som farende Gæster. Til disse to Elementer føjede da Absalon det nye tredie: han gjorde København til en Hovedfæstning for Biget og skabte først derved Muligheden for den fulde Udnyttelse af Stedets naturlige Fordele; han gjorde Byen til en Bispestad, hvorfra den senere gik over til at blive Kongesæde. Efter Saksos Angivelse var det i Aaret 1167, at Ab­ salon byggede det første K ø b e n h a v n s S lo t paa den lave, sumpede Holm, der først gennem Aarhundreders Opfyldning har hævet sig til sin nuværende Højde over