HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

128

København under Belejringen 1807.

des uhyre Masteskov, som uoverskuelig tabte sig for Øjet i det yd erste F jerne.«1) Saaledes forløb de smukke Sommerdage for Hoved­ stadens Beboere, hele August Maaned til Ende. Hver Dag en straalende Himmel over Byen, et malerisk Folke­ liv gennem Gaderne og paa Volden, en uafb rud t Tord­ nen af Fæstningens Kanoner, som Borgerne absolut vilde skyde med hele Tiden, skønt de Overordnede søgte at holde igen paa den unyttige Bortødslen af Krudtet, — og en Gang imellem en Bombe ind over Byen, som dog sjældent gjorde nogen Skade. Man morede sig over de smaa komiske Episoder, der kunde forefalde, som da en Bombe sprang i Stadsgraven, og en lille Hund for løs paa den med sin Bjæffen. En anden Bombe sprang i Citadellet paa Pladsen foran Kirken, hvor nogle Hun­ drede Mennesker laa spredte paa Græsset ved deres F ro ­ kost, uden at en eneste af dem blev ram t. »Fra nu af ansaas disse Mord-Kugler som Lyst-Bolde, der knal­ dede snarere til Morskab end til Fortræd«, siger Pro ­ fessor Bruun. Inden Englænderne for Alvor tog fat paa Angrebet, forsøgte deres Øverstkommanderende, General Cathcart, ved gentagne Henvendelser at faa Byen til at forstaa, hvad den udsatte sig for ved et Bombardement. »Der­ som denne By,« hedder det i en Skrivelse til General Peymann, »Rigernes Hovedstad, Kongernes Residens, Lærdommens Sæde, Handelens Samlingssted, sætter sig paa en belejret Fæstnings Fod, maa den angribes med alle de Midler, der kan tjene til at betvinge den; og ere vi engang satte i denne Nødvendighed, maa vi gøre vore yderste Anstrengelser, da vor Regering har rigelig for­ synet os med alt hvad der behøves til denne Hensigts Opnaaelse. Jeg beder Dem derfor i Himlens Navn al-

»Af m it Liv og m in Tid«, S. 54.