HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

130

København under Belejringen 1807.

ning, som var Kommandant paa Frederiksværk og dér var bleven fanget af Englænderne, skrive til Peymann, »at Englænderne øjeblikkelig vilde forlade Sælland og betale enhver foraarsaget Skade, naar Danmark godvil- ligen vilde udlevere Flaaden til Oplægning i engelske Havne under danske Officerers Kommando og med en Bemanding af 80 til 100 Mand paa hvert Skib.« Men alt var forgæves. Peymann holdt sig til den alminde­ lige Befaling, som Kronprinsen havde givet: »At forsvare Flaaden til det Yderste«. Hans afvisende Svar til Eng­ lænderne vandt da ogsaa almindeligt Bifald i Byen, — hverken han eller Borgerskabet havde jo paa dette Tids­ punkt noget Begreb om, hvad et Bombardement mod en tæt befolket Hovedstad vilde sige. Faa Timer efter skulde de lære det at kende. III. Onsdagen d. 2. Septbr. var en af dette Aars mange smukke Sommerdage. Solen var ved at gaa ned, men Luften var stille og mild, og Byens Indbyggere sværmede i den lune Sommeraften i det fri, særlig i Rosenborg Have og paa Kongens Nytorv, hvor Militærmusikken i denne Tid spillede hver Aften uden for T rak tør Raus Hotel, nuværende d ’Angleterre, i hvilket General Pey­ mann havde sit Hovedkvarter. Imellem K1.7V4 og 772 gjorde Englænderne de første Prøvekast, og de første Bomber faldt paa Kongens Ny­ torv uden dog straks at gøre nogen Skade. Men et Øje­ blik efter fulgte en Generalsalve af Fjendens samtlige Batterier, og Mængden spredtes i Hast til alle Sider med det Udraab: »Der har vi Bombardementet!«1) — Den samme Scene forefaldt i dette Øjeblik overalt i Byen.

*) Blom S. 136.