HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

131

København under Belejringen 1807.

Nede i »Noæ Ark« i Studiestræde oplevede Overskou den. »Jeg, min Søster og nogle andre Børn sad ude midt i Gaarden og legede Præsten paa Prædikestolen; ved Posten stod en Mand og en Kone, der vrede vasket Tøj; Værtens Pige løb og gennede en lille Hund ind, og en Soldat var i Færd med at pumpe sit Geværløb rent. Alt var den dybeste, hyggeligste Sommeraftensfred. Pludselig hørtes et Par svære Skud. »Nu begynder de«, raabte alle« — og et Øjeblik efter slog en Bombe gen­ nem Forhuset, gik ud i Gaarden og eksploderede tæt ved Folkene ved Vandposten, saa Bombestykker og Bro­ sten dansede omkring dem. Uden Ophør varede nu Bombardementet hele Nat­ ten igennem, og Byen begyndte at brænde paa mange Punkter. Kl. 8 om Morgenen stansede Skydningen, og der var stille hele Dagen, — Englænderne ventede øjen­ synlig en Parlamentær fra Fæstningen med Tilbud om Kapitulation. Men der kom ingen, og om Eftermidda­ gen Kl. 6 blev da Bombardementet aabnet paany. Det fortsattes med fuld Kraft Natten igennem og derefter svagere indtil Kl. 4 om Eftermiddagen. Saa blev der en Pavse paa tre Timer; men da der stadig ingen Par­ lamentær kom, tog Bombardementet for tredie Gang fat, om Aftenen Kl. 7, og den tredie Rædselsnat brød frem over den ulykkelige By. Denne Gang varede Beskyd­ ningen i næsten 24 Timer, og først henad Aften d. 5. Sept. faldt de sidste Bomber i Byen. Da var der ialt slynget 13—14,000 Projektiler ind over København. Efter Belejringen solgtes Jernstumperne af de sprængte Bom­ ber for xh Skilling Pundet; Jernhandlerne samlede hele Kældere fulde. I tre Døgn havde Hovedstadens 100.000 Indbyggere været et værgeløst Offer for Fjendens Bomber, for Ilde- brandenes Rasen, for Flugt, Hjemløshed og Fortvivlelse. I Skarevis søgte de over paa Kristianshavn og derfra 9*

Made with