HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

8

Københavns Vækst og Udvidelse.

Havfladen. Med denne ene Oplysning er i Grunden sagt alt, hvad der direkte er overleveret os om Absalons Byggevirksomhed i København og 0111 hans Arbejde for Byens Opkomst. Men vi tør vistnok gaa ud fra, at den handlekraftige og fremskuende Statsmand ikke har ladet sit Værk forblive en halvgjort Gerning. Han, som ejede baade Havn og det halve Herred der omkring, ha r villet gøre en stor Stad, en betydningsfuld Plads for Riget i Krig og Fred, ud af de Muligheder, som han saa, var til Stede. Derfor gjaldt det først og fremmest 0111 at spærre for Sørøvere, som i de Dage gjorde alle aabne Kyster usikre; men Befæstningen var kun Middel, ikke Maal. I Læ bag de faste Mure skulde den Udvikling foregaa, som af Landsbyen Havn og af Træboderne paa Stranden kunde skabe en Fremtidens Storstad. Vi tør vist antage, at det er Absalon, som har for­ andret den gamle Landsby til en K ø b s ta d . Bøndernes Marker er gaaet over til at blive Kommunejord, medens deres Gaarde og Toftejorder inde i Landsbyen er bleven til Byggepladser. De gamle Veje, der førte fra Byens Midtpunkt ved Gadekæret ud til Vangene og ned til Stranden, er bleven de første Gader i den nye By: Vestergade, Nørregade og den bugtede Vej mod Øst, der dog ikke vides nogensinde at være kaldt Østergade, men allerede fra gammel Tid havde forskellige Navne: Klæde- hoderne, Skoboderne, Tyskemannegade og Fisketorvet (nu Skindergade, Skovbogade, Vimmelskaftet og Amagertorv). Den aabne Plads ved Gadekæret, hvor Bystævnet plejede at holdes, blev Købstadens ældste Torv, G am m e lto rv , der i hin Tid strakte sig helt op til Frue Kirke. Og endelig opførte Absalon den første B e fæ s tn in g omkring Byen. Man har villet finde et bestemt Vidnesbyrd 0111 denne Befæstning i et Udtryk hos Sakso, der et Steds fortæller, at Absalon lod Hovederne af nogle fangne Sørøvere op