HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

134

København under Belejringen 1807.

Nej, man kunde ikke mere end hænge ham! Med disse Ord slutter Brandkorpsets Jou rnal, med disse Tan­ ker gik den hele By ud af den tredie Bombardements­ nat. Dette var saa utaaleligt, at man lige saa gerne kunde lade sig hænge! Fra om Formiddagen d. 5.Sept. var det klart fo de fleste, at dette burde ikke fortsættes. Lidelsernes Maal var nu fuldt, een saadan Nat til kunde man ikke gaa i Møde. F ra mange Sider arbejdedes der i Løbet af denne Dag paa at bevæge Peymann til at sige det afgørende Ord. Blandt Deltagerne i disse Bestræbelser var den tyske Præst ved Garnisonskirken, L. M. Hudt- walker, der nogle Uger senere nedskrev en Beretning he rom .1) Han havde med sin Familie tilbragt den tredie Bombardementsnat i Kælderen under Grev Schimmel- manns Palæ, i Selskab med Legationsraad Kirstein med Familie, E tatsraad Ewers med Familie, Grevinde Rant- zau med sine Børn, og flere. Alle de tilstedeværende Kvinder bad Præsten om at gaa til General Peymann, der var hans mangeaarige Ven,for at bede ham gøre en Ende paa det, og Lørdag Formiddag d. 5. gik han til ham. Generalen var meget nedslaaet, han sagde, at han var det ulykkeligste Menneske paa Jorden, og at han vilde ønske, den første Bombe havde truffet ham. De talte sammen omtrent en halv Time, men Præsten gik fra ham med uforrettet Sag. Efter at have meddelt dette til Kvinderne i Grev Schimmelmanns Kælder, gik han hen i Etatsraad Bruuns Kælder, hvor 50—60 Men­ nesker, deriblandt hans Ven, Dr. Fr. Munter, var sam­ lede. Ogsaa her bad de tilstedeværende, næsten alle, men især Kvinderne, ham om endnu en Gang at gaa til Generalen. Om Eftermiddagen gik han da anden

x) Trykt (paa tysk) i Meddelelser fra Krigsarkiverne III, 205 f.