HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

142

København under Belejringen 1807.

gjort ad skillige falske Angreb. Kan der være m indste Tvivl om Udfaldet? Kunde det forsvares for Gud og Mennesker, dersom den komm anderende General enten a f Egenkærlighed eller F ortvivlelse havde ladet Byen total ødelægge? Og var ikke Ødelæggelsen her uundgaaelig? Forunderlig nok er det ellers, at den Nat, i hvilken vi negocierede Kapitulationen, var bestem t til en Generalstorni; man havde til det Øjemed landet 5000 Matroser, som skulde være i Spidsen. Vel var der ingen B resche, men Udenværkerne var som sagt ubesatte, Byens Grave hverken brede eller dybe, men kunde tages i en Hast, dersom man ikke havde Pon ton s [!], og Hovedvolden var ikke vanskelig at bestige. Man havde lovet de storm ende 2 T im ers P l\Tndring. Alle d isse U lykker har Kapitulationen afværget. I et stort Krigsraad, som blev holdt, im edens vi negocierede om Kapitulationen i vort Hovedkvarter, proponerede Kammerherre Bille, at man skulde gøre et Udfald med alt, hvad der kunde bæreVaaben, og tage H olm en sT ømm ermæ nd med, som brændte af Begærlighed efter at gaa im od Fjenden. Men hvorled es skulde man organisere og dirigere denne Attaque? Vi kendte aldeles ikke F jendens Stilling, hans Værker eller hans St 3 rrke. Alle hans Batterier var maskerede ved Bygninger, som det havde været os umuligt enten at afbrænde eller ved vore Bomber at ødelægge; maatte d isse Batterier ikke naturligvis være flanke­ rede? Nu at søge F jendens Batterier under Kardætsk Ild, og det m ed Folk, som for største Delen ej var Soldater, saasom Borgere og Studentere, m ed uerfarne Officerer og om Natte- tiden, naar den Frygtsomm e lettere kan skjule sig og undgaa Opmærksomhed! Hvo kan tvivle om , at det vilde have blevet et totalt Nederlag, og at Fjenden vilde have trængt ind i Fæst­ ningen m ed de F lygtede? N ogle v ille bebrejde os, at vi ikke brændte Flaaden, da det kom til det yderste; men det var umuligt uden at brænde h ele Byen. Fra T oldboden a f og ind­ til Langebro laa parallel med vore Orlogsskibe ikke en Rad, men en Skov af K øbm andsskibe tæt op til de største Pakhuse i Byen; paa den anden Side af O rlogsskibene laa Holm ens Magasiner. Hvorledes kunde da Kongens Skibe brændes, uden at alt det øvrige brændte med? Og hvo kunde stanse Ilden? Baade Kongens Dok og det asiatiske Kompagnis Dok sam t dette Kompagnis betydelige Magasiner vild e være bleven et Rov for Luerne. Man anslaar de Varer og Effekter, som er oplagte paa Kristianshavn, til 36 M illioner; men om det end ikkun var Halvparten! Og hvad skulde der b live af de Men