HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

9

Københavns Vækst og Udvidelse.

sætte paa Murene omkring Urbs Absalonica, Absalons Stad eller Absalons Borg. Uheldigvis kan Udtrykket efter Saksos Sprogbrug oversættes paa begge Maader, saa det ikke kan afgøres, 0111 der er tænkt paa Murene omkring Slottet eller paa Mure omkring Byen. Men ogsaa uden noget direkte Bevis derfor fejler vi næppe i at antage, at Absalon har sørget for at sikre Byen, og i hvert Fald nævnes Befæstningen udtrykkelig kort efter hans Død. Hvor gik saa denne Københavns første Befæstnings­ linie, Byens ældste Grænse? Der er et Stykke af Fæst­ ningslinien, som trods alle senere Udvidelser synes at have holdt sig saa temmelig uforandret fra de ældste Tider; det er Strækningen fra Nørreport til Vesterport og videre ned til Vartov. Her har den første Planke­ befæstning fulgt omtrent den samme Linie som de Volde, der blev sløjfede i vor egen Tid, dog med Undtagelse af det fremspringende Hjørne ud for Set. Pedersstræde. Her ha r man ved Udgravninger fundet Levninger af en Fæst­ ningsgrav, formodentlig Byens ældste, der fra Nørrevold omtrent ved Teglgaardsstræde gik ind under den nuvæ­ rende Husrække, tværs over den yderste Ende af Set. Pe­ dersstræde (under Nr. 49 og 51) og atter ud til Vester- vold ved Helmerhus1). Her var »Jermers Gab«, opnævnt efter Fyrst Jarom ar af Bygen, der i 1259 indtog baade Byen og Slottet, »og kom han ind ad Byen ved Jermers Gab, hvor som endnu staar Jermers Skanse«, siger Arild Hvitfeldt. Maaske denne Katastrofe har belært Borgerne om, at her var et svagt Punkt i Befæstningen; i hvert Fald blev Muren paa dette Sted senere rykket længere ud, og det ejendommelige skarpe Ivnæk fremkom. »Jer­ mers Skanse« blev senere til »Helmers Bastion«, og i

]) Meddelt af Lærer Kosenkjær. Smign. »Det underjordiske Kø­ benhavn« S. 26—27.