HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

145

København under Belejringen 1807.

tog sig af dem. Herom fortæller han selv følgende i et Brev til Magistraten: Ved at gaa igennem Rosenborg Hauge sidstafvigte Løver- dag' [5. Sept.] bevægede Synet af de mange ulykkelige Fam ilier, som , berøvet Hus og alt, dér havde søgt Tilflugt, mig først til at meddele en Del af samm e nogen Understøttelse, samt der­ næst at overveje, om det ikke var muligt at forskaffe saa mange af dem som muligt et Sted, hvor de kunde have Husly, indtil der paa anden Maade kunde sørges for dem. Jeg troede, at det ved Rosenborg Hauge opbygte Depothus, som paa den Tid var ledigt, dertil kunde være bekvemt, og jeg erholdt efter An­ modning T illad else af Major Kirkerup til at disponere derover, saa at jeg i dette Hus fik indlagt 47 Mænd, 77 Koner og 82 Børn, tilsamm en 206 Sjæle, foruden 10 å 12 Personer, som der har Nattely. Jeg har og, for saa vidt det i en Hast kunde lade sig gøre, besørget deri adskillige simple Indretninger, for at hver Fam ilie nogen led es kunde have sin Plads, og hvad jeg videre kan gøre for at vederkvæge disse m ine lidende Medmennesker er en Pligt, som jeg med Glæde vil opfylde. Idet jeg tilm elder den høje Magistrat dette, forhaabende at samme ikke har noget imod denne m in Fremgangsm aade, maa jeg æ rbødigst overlade til H øjsamm es gunstige Overvejelse og Foranstaltning, hvad der for d isse ulykkelige og husvilde Mennesker videre maatte være at gøre. Ivbhvn. d. 10. Sept. 1807. Ærbødigst Peter Bech. Becli ha r dog ikke faaet alle de husvilde i Rosen­ borg Have bragt under Tag; thi et Par Dage senere, d. 7. Sept., sendte Stadskonduktør Rawert Magistraten en Skrivelse, hvoraf det fremgaar, at Haven fremdeles var fyldt af Flygtninge: »Det tillades m ig at gøre den høje Magistrat opmærksom paa en Om stændighed, som er af Følger, hvis ikke derpaa snarest muligt raades Bod. De Brandlidte ere nem lig for stør­ ste Del flyttet ind i Kongens Have og paa offentlige Pladser under aaben H immel. Nu det begynder at regne, flytte de atter ud og trænge sig i Hobetal ind i Gaarde og Huse, hvor de i mange H enseender ere til Hinder. 10