HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

147

København under Belejringen 1807.

Da jeg ved Bombardem entet d. 5. September m istede al min E jendom , som blev et Rov for Luerne, og nu ligger paa et Loft hos s. t. Hr. Major Kye med Kone og 3 umyndige Børn, er det at jeg herved ærbødigen ansøger den høje Magistrat om, at der maatte forundes m ig T illadelse at opslaa mig en liden Hytte, og om m u ligt ønskede jeg paa Kultorvet, for der at er­ hverve Brød til m in ulykkelige Fam ilie i min forrige Nærings­ stand som Høker. København d. 12. September 1807. Underdanigst Conrad Friderichsen, borgerlig Artillerist. V. Krigen var forbi, Fjenden var borte, — nu kunde man begynde at uddrage den dyrtkøbte Lære, som Be­ givenhederne indeholdt. Københavns Borgere havde intet at bebrejde sig. De havde kæmpet tappert, saa længe der var nogen Lejlighed til Kamp, de havde lidt og taalt til det yder­ ste i de frygtelige Bombardementsnætter, da de stod som magtesløse Tilskuere til deres Bys Ødelæggelse. Mod Peymann og de øvrige Ansvarshavende var det ogsaa unyttigt at rette Kritiken, — de havde ordnet og forberedt alt, saa godt som det under disse Vilkaar kunde gøres. Ej heller Kronprinsen kunde der bebrej­ des noget alvorligt, skønt han, ved at forblive i den indesluttede Hovedstad, maaske havde kunnet gøre Ende paa Ulykkerne noget tidligere, end Peymann vovede det. Men Folkets Kritik fandt ret hurtigt det svage Punkt, hvor Fejlen fra vor Side laa: deri nemlig, at København overhovedet var bleven gjort til en Fæst­ ning. Englænderne havde tidligere end vi set det menings­ løse heri. I den foran omtalte Opfordring til General Peymann om at overgive Byen uden Bombardement, 10 *