HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

163

Den murede Galge paa Vesterfælled.

og her synes et saadant Tilfælde ikke at kunne findes. 1761 d. 23. Juli blev en Kvinde, Abelone Greifkesdatter, henrettet med Øxe og Kroppen lagt paa Stejle. Stedet angives ikke, men formodentlig er det Vestre Fælled. 1763 d. 14. April blev atter en Kvinde, Karen Olsdatter, henrettet med Øxe og Hovedet sat paa en Stage. Stedet angives at være ved den murede Galge. Foruden disse to, som jo særligt maa interessere os, finder vi kun 3 Henrettelser til i vor Periode. De fandt alle 3 Sted 1767, men Stedet angives ikke for nogen af dem. Det var ogsaa Kvinder. 19. Maj 1767 henrettedes Barbara Andersdatter Vibe, Kroppen blev lagt paa Hjul og Hovedet sat paa en Stage. 24. November henrettedes Anna Christoffersen med Øxe, og 8. Dec. Johanne Maria Olsdatter med Sværd. Den sidste kan altsaa ikke komme i Betragtning. Og heller ikke falder de øvrige Exeku- tioner saa nær paa hverandre, at to Lig maa antages begravede ved Siden af hinanden. Hvad nu angaar Henrettelserne efter 1772, da har vi undersøgt dem alle i hele Perioden lige til 1792, da Pladsen paa Vesterfælled blev nedlagt som Rettersted. Af de gamle Sigt- og Sagefaldsregnskaber fra paa­ gældende Tid fremgaar det nu, at der maaske kun kan være Tale om et eneste Lig, som er nedgravet i Jorden i hin Periode. Det er Skarpretterens Regninger, som her kommer i Betragtning. Efter disse er der d. 22. De­ cember 1772 paa Vesterfælled henrettet en Mand, Hans Jørgen Carl, og d. 6. Aug. 1778 ogsaa en Mand, Anders Madsen, atter igen 8. Aug. 1783 en Mand, Rasmus As- mussen, men Stedet for de tvende sidste Henrettelser angives ikke. Men alle 3 Henrettelser blev udførte med Sværd, og da denne Dødsmaade ikke ansaas for uærlig Straf, maatte Ligene begraves i indviet Jord. Sandsyn­ ligvis er Ligene af disse 3 derfor nedlagte andensteds og kan slet ikke komme i Betragtning i denne Undersøgelse. li*

Made with