HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

11

Københavns Vækst og Udvidelse.

flere og flere af' Rigets betydningsfuldeste Institutioner optoges indenfor dens Mure. Og Slag i Slag vider Byen sig ud, Befolkningen øges rask, og snart trænges der baade til mere Boplads for Menneskene inde i Byen og til større Græsgange for Kreaturerne ude paa Bymarken. Det sidste naaes først. Allerede i en tidlig Tid — vi vide ikke naar — har Byen skaffet sig sin første U d v id e ls e paa sine Naboers Be­ kostning, idet den havde faaet Ret til at græsse sit Kvæg indtil Rosbæk. Bosbæk var Navnet paa det lille Vand­ løb, der endnu flyder fra Emdrup Sø og Lersøen over til Dammene paa Ingeniørkorpsets Øvelsesplads og der­ fra ud i Stranden lidt syd for Tuborg. Paa det sidste Stykke, mellem Strandvejen og Sundet, danner dette Vandløb endnu Byens Grænse, og dets gamle Navn, der længe har været ude af Brug, er fornylig bleven mindet i Gadenavnet Rosbæksvej. Som tidligere nævnt maa vi antage, at Bymarken oprindelig kun har gaaet til Søerne, og det er altsaa hele Strækningen langs Stranden fra Sortedamssøen til Hellerup, som Byen paa denne Maade har erhvervet Brugsret til. Disse Jorder maa tidligere have hørt til Landsbyen Serridslev eller maaske til Ivongs- gaarden Serridslevgaard, der skal have ligget i Nærheden af Rosbæks Udløb. I Begyndelsen har Københavns Bor­ gere betalt G ræ sp en g e for denne Rettighed; men i J a ­ kob Erlandsens Stadsret af 1254, hvori Rettigheden paany bekræftes, nævnes samtidig, at Græspengene for Frem­ tiden skal bortfalde. Københavns Borgere er saaledes bleven Ejere eller Medejere af en Del af Serridslev Mark. Hele Resten og Byen selv maatte senere følge efter. I Belejringen 1523 blev Serridslev By ødelagt, og i Stedet for at lade den opbygge paany fandt Frederik I det mere tjenligt at overlade dens hele Bymark til Københavns Borgere. Han imødekom derved et Ønske hos Borgerne om paany at faa deres Bymark udvidet, og tik saaledes