HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

13

Københavns Vækst og Udvidelse.

maa vi da tænke os, at Byens Fæstningsværker i 1290 blev trukne i den Omkreds, hvor de i Hovedsagen holdt sig til Kristian IV.s Tid. Den vestlige Halvdel af den ovale Ring — fra Nørreport til Vartov og derfra langs Stranden hen mod Slotsholmen — var allerede givet; men den østlige Halvdel blev først nu føjet til. Det tidligere naturlige Værn afVandløb og Sumpe blev alt- saa afløst af en Mur og Grav, der førtes fra Nørreport i den ældre, skraa Retning over mod Gothersgade, langs denne Gade indtil Hjørnet af Grønnegade, derfra atter skraat over mod Østerport for Enden af Østergade og videre ned til Holmens Kanal. Det var altsaa — foruden Nikolaj Kirke og dens Omegn — særlig Strækningen mellem Købmagergade og Gothersgade, som nu blev inddraget i København. Denne Del af Byen var endnu i lang Tid derefter kun lidet be­ bygget, men lienlaa mest som Moradser, Haver og Grøn­ ninger. Herude laa Set. Gertruds Kapel og Set. Klara Kloster, hvis Pladser endnu betegnes ved de Gader, der har bevaret deres Navne. Andre gamle Gadenavne m in­ der endnu om Stedets landlige Karakter: Grønnegade og Pilestræde, Regnegade, der oprindelig hed Regnfanggade, Tornebuskegade og Rosengaarden. Hjørnet af Regens- gaarden vedblev længe efter Byens Udvidelse i 1290 at regnes for Byens egentlige Grænse; dens Nordside kaldtes »Byens Ende«, og herfra udgik Landemærket og Slippen, hvilke Navne betyder noget lignende som »Byens Ende«. Hele dette store, ubebyggede Kvarter inden for de nye Volde kaldtes ofte under et tor »Rosengaarden«; det blev senere til Kosengaardens Kvarter og derefter til det nuværende Rosenborgs Kvarter. Stedet var kun ilde anset. Herude laa Retterstedet, hvor bl. a. Torben Okse blev henrettet; her boede Rakkeren, og her havde utug­ tige Kvinder deres Tilhold. Endnu efter Reformationen, da det nye Kvarter dog for Størstedelen var bleven be-