HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

191

Stadsfysikatet i København.

Sperling fortæller lier, som i almindelighed uden årstal, om uenig­ heden mellem Christian IV og Ulfeld og deres derefter følgende for­ soning, og det må da have været i 1644: »Herover glædede den gan­ ske stad sig igen uden alene hans fjender. Også borgemestrene kom op for at lykønske ham, da dog ingen af dem havde besøgt ham i hans nødstand. Han gav dem også at forstå, at det fortrød ham. at de havde opsagt mig min tjeneste. Borgemesteren Jakob Mikkelsen vilde indvende, at deres ringe intrader ikke tillod dem at holde en medikus. »Hvad?« sagde hr. rigens hovmester, »jeg har forbedret eders intrader med mere end 2000 rdl. om året; jeg ved hel vel, hvo der er årsag heri.« Årsagen var han selv, Jakob Mikkelsen; thi da vi engang skulde følge en brudgom til kirken sammen, talte lian mig til med de ord: »H. Doctor, I fortæncker Eder icke, dersom ieg træ­ der ind for Eder.«1) Jeg svarede: »Herr Bormester, I fortæncker Eder wel icke sielff, dersom ieg tager min Platz der, som ieg bør at tage.« Som vi nu skulde gå med brudgommen, søgte Mikkelsen at træde ind foran mig, men jeg var ham for hastig og tog min tilbørlige plads og vendte mig om, idet jeg sagte sagde til ham: »H. Bormester, der fal­ der Eders Gang, bag efter mig.« Det fortrød den gode herre. Men han har vel siden lært bedre, da hr. rigens hovmester igen kom frem og bebrejdede ham hans handling, thi han lod mig under hånden ved Joh. Braem2), min landsmand og meget kære og fortrolige ven, give at forstå, at når jeg begærede det, kunde jeg vel få tjenesten igen. Jeg svarede Joh. Braem: »Vil i vel råde mig dertil? Jeg beder jer, sig den hoffærdige borgemester, som har søgt at affrontere mig in actu publico og siden har tænkt ydermere at affrontere mig, at jeg ved Guds nåde endnu har så mange midler, at jeg kan leve uden den ringe indtægt fra dem, og at jeg ikke vil sælge min frihed for hans stoltheds skyld. Jeg beder jer, gentag mine ord for liam, men har i betænkelighed derved, så vil jeg vel lade ham det vide ved en højere person.« Ak, min kære Mikkelsen var siden så ydmyg, når vi mødtes ved slige lejligheder, at han ingensinde bød sig til at træde ind foran mig. Ja, jeg kunde ikke undlade engang, da vi fulgte en brudgom, at sige til ham: »Vil hr. borgemesteren ikke tage sin plads?« Han blev rød og turde ikke svare. En rum tid derefter blev han syg og lod kongens medikus, dr. Jakob Fabritius kalde til sig, men da syg­ dommen blev ved, kaldte han også mig. Men jeg lod ham svare, at nu skulde han skikke bud til sin stadsfysikus. Men nok om denne materie.« x) Findes således og senere i den i øvrigt på tysk skrevne selv­ biografi. 2) Bekendt handelsmand i København, f. 1595, d. 1646. Han var ligesom Sperling født i Hamburg. 13*