HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

192

Stadsfysikatet i Kobenhavn.

Da Jakob Mikkelsen døde 25. Aug. 1644, passer angivelsen om, at Sperling var stadsfysikus fra 1639 i 4 år, altså til ind i 1643, jo godt med det her meddelte. F ra Sperling’s afskedigelse c. 1643 indtil Kolichen’s ansættelse 1668 vides det ikke med sikkerhed, at der ha r været nogen stadsfysikus i København. Det synes dog, som om S im o n P a u l i i, professor i medicin, har været eller fungeret som stadsfysikus, thi i Dec. 1645 og Jan. 1646 fortæller den berømte Ole Worm, ligeledes medicinsk professor, i breve til Henrik Køster, livlæge hos tronfølgeren Prins Christian i Nykøbing p. F., at S. Paulli havde forlangt »pro physicatu« af københavn­ ske apotekere et årligt salarium af 500 rdl. og desuden medikamenter til sin familie, papir, blæk m. m., en for­ dring, som apotekerne afslog som noget uhø rt, da de ikke havde anmodet om »physicus civitatis« hjælp eller trængte til den. Hvis Simon Paulli ha r været stadsfysikus i tiden efter 1643, er han i alt fald fratrådt senest i 1664, thi da blev stillingen tilbudt provinsialmedikus i Kristians- stad og Bleking J e n s F o s s , senere højesteretsassessor, som det fremgår af følgende udtalelse i hans selvbio­ grafi x) : »Anno 1664, som Gud havde i April hjembefordret til sig min gode si. moder, for hvis skyld jeg mig der i landet (¡>: Sjælland) merendels opholdt, blev jeg efter hans kongl. may.tis si. og højlovlig i amindelse Frid. tertij befaling af hans ekscellence hr. Hannibal Se- hested så og hans højærværdighed erkebiskoppen d. Hans Svane for­ dret at indstille mig her i byen at antage den mig allernådigst de­ stillerede statsfysici bestilling, ikke uden et anselig årligt salario. Hvilken allernådigst befaling med skyldig underdanighed at efter­ komme jeg straks resignerede den mig anbetroede medici provincialis charge i Ivristiansstads len og Bleking, og forføjede mig hid til byen m in allernådigste herres vilje at efterkomme, hvortil jeg foruden min medfødte pligt så meget des mere fandt mig befunden, som jeg på

J) H. Rørdam: Hist. Saml. og Studier I, s. 153.