HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

199

Stadsfysikatet i København.

muligvis har den stærkt truende pestfare krævet en yngre og mere energisk mand. I hvert fald fik, efter 12 års ventetid, J o h a n E ic h e l 22. Sept. 1710 bestalling som stadsfysikus med samme ordlyd som Hacquart dog uden tilføjelse af rang med livmedici; men til gengæld fik han under samme datum bestalling som viceborgemester (med ascension til borgemester og indtil da rådmandsløn) og »rang udi sæde og gang med borgemestrene i Køben­ havn«. Det var under meget bevægede og vanskelige for­ hold, at Eichel var tiltraadt; pesten truede fra søsiden og brød kort efter ud i Helsingør, hvorfor Eichel 3. Dec. 1710 sammen med viceborgemester Grundt1) og apoteker Scharffenberg fik ordre til at begive sig til Helsingør for at undersøge forholdene der. Til København nåede pesten først henimod Jun i 1711, helt sikkert kan tidspunktet ikke angives, men i begyndelsen af denne måned var den i alt fald fuldtud konstateret, og 12. Jun i 1711 blev Eichel beskikket som præses i en til pestens bekæm­ pelse oprettet sundhedskomm ission, i hvilken stilling der senere blev lagt en del forskellige hverv på ham, som her ikke nærmere skal omtales; kun skal frem­ hæves, at Eichel’s energiske virksomhed i de måneder, smitsoten rasede, på en tid, da det endnu fandtes i sin orden, at lægerne flygtede, når pest indfandt sig, har gjort ham fortjent til særligt at mindes mellem hoved­ stadens stadsfysici, af hvilke ingen hverken før eller senere har været stillet over for så fortvivlede forhold. Som tidligere omtalt var påbudet om at fremkomme med for­ slag om eksamination af jordemødrene ikke blevet efterkommet; Eichel rejste 1713 atter spørgsmålet, der bevirkede et kgl. reskript til magi­ straten med befaling om at indberette, hvad der var foretaget i anled- !) Det beror på en misforståelse, når O. Nielsen i »Københavns Historie og Beskrivelse« VI, s. 427 skriver, at Grundt var stadsfysikus; han var ikke læge og har ikke fået bestalling som stadsfysikus.