HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Stadsfysikatet i København. 203 Da collegium medicum få år efter blev oprettet (9. April 1740), fik stadsfysikus ordre til at indtræde som fast medlem af dette. I øvrigt skete der ingen foran­ dringer i de 13 år, Friis var stadsfysikus, indtil han ved Detharding’s død 19,Okt. 1747 trådte ind som professor i det medicinske fakultet og opgav stadsfysikatet. Efter F riis’ fratræden søgtes fysikatet af T. Wirth, M. H. Peckel, F. de Buchwald, G. Muhlhausen, G. B. Ru- dolphi, J. V. Bing og P e t e r R u d o lp h W a n d e le r, der fik bestalling 26. April 1748. Ved denne besættelse blev det medicinske fakultet spurgt om ansøgernes kvalifika­ tioner; det er første og eneste gang, at dette er sket; senere blev det collegium medicum, der adspurgtes. Efter næsten 23 års virksomhed fik Wandeler 23. Jan. 1771 kongelig befaling til at tage sæde i magistraten »som før er sket«. Det var begyndelsen til den fuld­ stændige omdannelse af magistraten, som Struensee kort efter iværksatte, og det var forgæves, at kancelliet pro­ testerede mod ordene »som før er sket« ved at gøre op­ mærksom på, »at ingen stadsfysikus hidindtil har haft i sin bestalling at skulle tillige tage sæde i magistraten«, og henvise til, at kun Eichel og Wium liavde været be­ skikkede som viceborgemestre, den sidste endda først 3 år efter sin udnævnelse til stadsfysikus. På denne forestilling fra kancelliet er med Chri­ stian V II’s egen liånd tilføjet: »Stadens fysikus skal be­ standig sidde i magistraten, uden at betales, men han skal have 400 rdl. som fysikus af stadens kasse.« Re­ skript herom udgik 9. Febr. 1771 og efterfulgtes af et nyt 22. Marts 1771: »Stadsfysikus skal sidde i magistra­ ten som virkelig rådmand så og således anses, omend- skønt han ingen gage nyder.« Altså i løbet af to må­ neder hele tre reskripter, et talende vidnesbyrd om Struensee’s hæsblæsende reformiver. Herligheden varede da også kun et år; efter Stru-