HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

20

Københavns Vækst og Udvidelse.

Børsen, Tøjhuset og Kancellibygningen ligger paa. S k a r n - h o lm e n var vokset helt sammen med Slotsholmen, og i 1650 blev det under Straf forbudt at bruge det gamle Navn. Længere mod Nord blev Bremerholm først nu inddraget under Byens Befæstning, og i det »nye Køben­ havn«, som Kristian IV selv havde skabt, regulerede han Kystlinien og anlagde her en ny T o ld h o d paa Opfyld­ ninger i Stranden. Endnu mere storslaaede var de Nyanlæg, som Kri­ stian IV planlagde og udførte paa den modsatte Side a f sin nye Havn. Ogsaa Amagersiden skulde jo rykkes længere frem, og i den Hensigt skabte Kristian IV en helt ny By, K r i s t i a n s h a v n , paa opfyldt Grund mellem Sælland og Amager. I 1618 blev Anlæget begyndt, og i 1620 aabnede Knippelsbro for første Gang en landværts Forbindelse mellem de to Øer. Byggegrunde i den nye Købstad kunde faaes gratis, endda med 12 Aars Skatte­ frihed; men »Grundene« bestod ganske vist af det bare Vand, og de nye Ejere maatte selv opfylde og pilotere, inden de kunde komme til at bygge. Kongen sørgede selv for Befæstning omkring de nye Byggepladser, og Bønder fra Amager og fra Københavns Len havde nok at gøre med at skaffe Fyld til de store Arbejder. I 1639 blev Kristianshavn gjort til en selvstændig Købstad; den fik sin egen Magistrat og egne Privilegier. Det var en delvis t y s k By; den første Sognepræst, der kaldedes 1640, skulde prædike afvekslende paa tysk og dansk, senere fik den tyske Menighed baade sin egen Præst og sin egen Kirke. Den nye Købstad bestod som selvstændig Kommune indtil 1674, saa in d lem m e d e s ogsaa den i København. Kristian IV havde naaet sit M aal: at nærme Sæl­ land og Amager saa meget til hinanden, at de dannede en beskyttende Ramme omkring hans nye store Havn. Et Blik paa Kortet fra c. 1650 viser, hvor vidt han var