HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Københavns Vækst og Udvidelse. 21 naaet, inden han døde, — det viser tillige, hvor meget Vand der endnu bredte sig paa Steder, hvor der i Frem ­ tiden skulde ligge Gader og Husrækker. Ejendommeligst er vel den Forskel fra vor Tids By, at det salte Vand stadig, lige som paa Biskop Absalons Tid, gik lige op til Vartov. Her var fremdeles Hjørnet af Vestervold, og herfra gik Bymuren langs Løngangsstræde og over Vand­ kunsten ned til Stranden, hvor den ved en bedækket Bro, en saakaldet Løngang, af Kristian IV var bleven sat i Forbindelse med Befæstningsanlægene paa Slots­ holmen. Men under Frederik III skete der en stor og betydningsfuld Forandring paa dette Sted. I Aarene 1667—68 førtes Vestervold frem i lige Linie fra det gamle Hjørne ved Vartov og midt igennem det aabne Vand ned til nuværende Langebro. Dermed var et nyt Areal ind­ vundet for Staden, nemlig Terrænet mellem den nye Voldlinie og Slotsholmen. Foreløbig var det hele Areal dækket af Vand, men Opfyldningsarbejderne begyndte straks og fremmedes paa samme Maade, som det var sket paa K ristianshavn : Private fik gratis Jord mod Forpligtelse til selv at besørge Opfyldningen. Snart rejste sig lier en helt ny Bydel, der i daglig Tale beholdt Navn efter det Vand, hvoraf den var opstaaet, og kaldtes K a lle - b o d e r n e , men hvis officielle Navn blev F r e d e r i k s - lio lm . Det blev et herskabeligt Kvarter med brede Ga­ der og palæagtige Gaarde, de Heste byggede af Arkitekten Hans Wiedewelt. — I 1668 fjernedes »Løngangen«, som nu var uden Betydning. Efter Afslutningen af dette Land vindingsarbejde var der paa Sællandssiden mellem Kastellet og Langebro ikke stort mere Plads til Udvidelser i Havnen. Hvad der senere blev foretaget lier, var kun Beguleringer af de ældre Hovedlinier. To ld bod v e je n gik dog endnu paa Kristian V.s Tid ude i Vandet; den blev gjort land­ fast og enkelte nye Arealer inddæmmede uden for den.