HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

25

Københavns Vækst og Udvidelse.

Freden atter var vundet, da Borgernes Mod og Selv­ følelse var styrket ved den Prøve, de havde bestaaet i de trange Tider, og da Byen nu stod med nye Privile­ gier og kongelige Løfter, beredt til med Kraft at gennem­ føre en ledende Stilling paa alle borgerlige Omraader, — da var Tiden kommen til den store Udvikling. Af Hr. Rubins Tabeller over Børnefødslernes Antal i de forskellige Kirkesogne lærer vi yderligere, i hvilke Distrikter af Byen denne store Folkeforøgelse særlig fandt Sted. I den egentlige gamle By, i Vor Frue, Helliggejst og Nikolaj Sogne, var Tilvæksten i de fødte Børns Antal jævn, ikke overvældende; her har Bebyggelsen allerede tidligere været ret tæt. Men Forøgelsen falder paa T ri­ nitatis Sogn og Kristianshavn, paa de militære Menig­ heder (Holmens Sogn, Garnisons Sogn og Citadellet), samt endelig paa den over hele Byen boende tyske Me­ nighed, der søgte til Set. Petri Kirke. Til Trinitatis Sogn var omtrent hele Ny København bleven henlagt, og her er da ogsaa Folkemængden vokset enormt. Medens der i Tredserne gennemsnitlig døbtes 4 (!) Børn aarlig i Sog­ net og i Halvfjerdserne 8 (!), døbtes der i Firserne 138 Børn om Aaret. Herude er altsaa Pladsen for det egent­ lige Borgerskabs Vækst. Paa Kristianshavu og i Set. Petri Sogn vokser Fødslernes Antal til omtrent det dobbelte, i Holmens Sogn, hvortil ogsaa Landmilitære dengang hørte, til det tredobbelte. Man faar gennem disse sidste Tal et Indtryk af, at den Indvandring, som saaledes pludselig bar fordoblet Byens Befolkning, har været af en særegen Art: Den store Tilvækst, uden for Ny Køben­ havn, skyldes de militære Etater og de tyske Menigheder (thi Kristianshavn var jo, som tidligere nævnt, halvvejs tysk). Noget helt glædeligt Fænomen er det altsaa ikke, vi bliver Vidne til: Den danske Borgerby fra 1659 er bleven til Enevoldskongernes halvtyske Residens- og Gar­ nisonsstad. Allerede i 1662 havde de danske Præster i