HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

26

Københavns Vækst og Udvidelse.

København klaget til Kongen over, at »deres Sogner dagligen forringes og mærkeligen aftager, formedelst mange og fast de bedste Huse i Sognerne beboes enten af tyske Fo lk , eller af danske, som sig med tyske i Ægteskab begiver, hvilke fast alle den tyske Kirke skal søge«; og under Kristian V, i 1678, fik den tyske Kirke endnu yderligere forøgede Privilegier: En af de konge­ lige Ministre skulde være Kirkens Patron og ved alle forekommende Lejligheder søge og fremme dens Bedste; i Kirken skulde Stole reserveres ikke blot for ham, men ogsaa for de andre kongelige Ministre, Overhofmarschal- len og Hofbetjentene. Hoffet selv regnedes altsaa som børende til den tyske Menighed1). Garnisonens Kirkebøger, der er førte særskilt for den danske og den tyske Garnison, viser ikke blot, at Militæret forøgedes stærkt, men tillige at den tyske Be­ standdel stadig var den overvejende, og at denne Over­ vægt forøgedes op gennem det 18. Aarhundrede. I 100 Aar var København saaledes en halvvejs tysk By. Først ved Loven om Indfødsretten i 1776 blev dette tyske Herredømme endelig brudt. Efter den voldsomme Befolkningsforøgelse i Firserne, gaar det atter langsommere opad. I Halvfemserne naaede Folketallet til c. 62.000, og i det første Aarti efter 1700 kom det op til c. 66.000. Saa kom den store Pesttid 1710—12, der brat gjorde Ende paa mange Aars opsam- lede Folkeforøgelse. Da den treaarige Ulykkestid var forbi, var Folketallet højst 44.000; Staden havde saa­ ledes mistet en Trediedel af sit Indbyggerantal og var bleven sat et Trediedel Aarhundrede tilbage i sin Vækst. Men forbavsende hurtigt blev det tabte atter vundet til­ bage. Indvandringen til København har altid været stor; men i den første Snes Aar efter Pesten naaede den et

J) Kirkehist. Saml. 2. R. III, S. 150—51, 221.