HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

28

Københavns Vækst og Udvidelse.

dette stod vi længe og betragtede, og tabte os selv i Glæde og Henrykkelse over dette Syn«.1) Alle disse Skibe har vel ikke haft Ærinde til Kø­ benhavn, og i hvert Fald tale de nøgterne T al, hvor saadanne haves, ikke ganske det samme Sprog, som den begejstrede Fremmede, der stod hin Sommerdag paa Set. Anna Bro. Men Liv og Fremgang ha r der været i disse Aar; selv Magistraten, der ellers tidt nok klager over Tidens Vanskeligheder, udtaler i 1622, at »Søhan­ delen og Købmandstrafikken (Gud være lovet) dagligen vokser og tiltager«. Københavns egen Handelsflaade ha r dog efter vore Forestillinger ikke været stor. Vi har en Opgivelse om, at den i 1635 bestod af 88 Skibe og Skuder, hvis sam­ lede Læstedrægtighed viser, at de gennemgaaende kun har været halvt saa store som Sejlskibene i det 19. Aar- hundrede. Tallet er i 1678 vokset til 116 Skibe, — den jævne Fremgang, som passer med Folketallets Vækst. Men saa kommer ogsaa her under Kristian V en pludse­ lig og stærk Forøgelse. Handelsllaadens Tonnage vok­ sede til det dobbelte. I 1704 var der 208 Skibe hjemme­ hørende i København og blandt dem adskillige af en Størrelse, som man ikke før havde kendt, med henved 100 Mands Besætning. Fremgangen fortsattes jævnt Aar- hundredet igennem, og ved Aar 1800 talte Københavns Handelsflaade 327 Skibe. Det var ikke alene de gode Naturbetingelser og Bor­ gernes egen Driftighed, der førte København frem. Den blev tillige paa mangfoldige Maader støttet og begunstiget af Landets Konger, ofte paa det øvrige Riges Bekostning. Allerede Kristian II havde Planer om at gøre Kø­ benhavn til en S t a p e l p la d s for hele Riget, saa al Ind- og Udførsel skulde foregaa over den. Den af sine Læge-

x) Suhms Nye Samlinger III, 97.