HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

31

Københavns Vækst og Udvidelse.

Slæder det store Fortrin i Brug og Næring, da bør og af gode Patrioter betænkes dette, at den ene Stad i de offentlige Byrder giver større Understøttelse end en hel Provins«. Noget overbevisende Forsvar er dette i og for sig ikke; thi det var jo ikke givet, at Statens Ind­ tægter vilde blive mindre, fordi Opkrævningen af dem fordeltes paa liere Steder. Det var dog først i Trykkefrihedsperioden efter 1770, at Drøftelsen af Københavns Betydning som begge Ri­ gers Hovedstad rigtig tog Fart, og den fortsattes nu med usvækket Kraft til ind i det 19. Aarhundrede. Det blev da ikke blot Hovedstadens økonomiske Betydning for det hele Statslegeme, men fuldt saa meget dens »Over­ mod og Overdaadighed«, der blev taget Sigte paa. N o r dm æ n d e n e hørte i denne literære Kamp til Københavns afgjorte Modstandere. For dem var Hoved­ staden en Blodigle, der udsugede alle Undersaatter til Marv og Ben, og det særlige Hensyn, Regeringen tog til København, var en aabenlys Tilsidesættelse af deres sær­ lige Fæd reland1). Hos de danske Forfattere var Følel­ serne overfor København af en mere sammensat Natur. Dem kunde Hovedstaden paa samme Tid tiltrække og frastøde som Tilfældet var med »Skilderiet«s Udgiver Johan Werfel; eller de kunde blive stillede som G u ld - b e rg , den senere Statsminister, der som Enevældens overbeviste Tilhænger forsvarede Regeringens Politik overfor Hovedstaden, men samtidig saa paa det frem- hrydende Storstadsliv med saa strenge Øjne, som nogen Nordmand. Under Navnet »Philodanus« beskæftigede han sig i Smaaskrifter fra Aarene 1770—71 stærkt med dette Spørgsmaal. »Jeg har nu«, siger han, »kendt Lan­ det fra min skønsomme Alder at regne i 42 Aar og Ivø-

*) E. Holm: Hovedtræk af Trykkefrihedens Historie 1770—73. S. 137—38.