HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

32

Københavns Vækst og- Udvidelse.

benhavn i 35, men jeg forsikrer som en ærlig Mand, at jeg synes mig hartad drømmende, naar jeg sammen­ ligner de første Tider med disse. Regner efter, gamle Medborgere, hvad Kød, Smør etc. der da forbrugtes i Eders Huse, og hvad nu. Vi spiste da to Retter om Middagen, og Grød eller et Smørrebrød om Aftenen. Vi havde og, som man kalder det, fremmede; men fire Retter var højeste Nummer i min fornemme Principals Hus. Vi havde sjælden uden vore Slægtninge. Endog de kom kun sammen visse Tider om Aaret. Fruentim ­ merne slæbede vi da ej i Trium f med os, og at de kun sjælden kom i Selskaber forhindrede deres ulykkelige Æmulation: da vare de huslige, stille, arbejdsomme, dydige. Al denne ulykkelige Forandring strækker sig fra den blaa Ridder indtil Haandvæ rksmanden; det er vist, at der i de fleste Huse konsumeres mere end tilforn. Dette gælder egentlig om København, men ogsaa, dog med nogen Indskrænkning, om det hele Rige, især om de Købstæder, der ligge ved Søen, og som ere mer eller mindre, dog alle noget befængte af den københavnske Luft«. Men i det samme Skrift kalder han København for »Circulationens Middelpunkt«, hvad der gav Anledning til mange Angreb paa ham ; og i et Brev til Johan Bii- low skriver han senere udførligt h e rom : »Det er en uryggelig Finants-Sandhed for en mid- delmaadig Stat: samle dine Kræfter i din Middelpunkt. Svæk dem ikke (thi du ha r kun faa) ved at adsprede dem, og allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne: København er Statens Middelpunkt. Anvendelsen er let. Men det er mærkeligt, at 0111 Regenten anvender behø- rigen 1 Million i Hovedstaden, skal den i Told, Kon­ sumtion, Skatter give ham 20 p. c. Gør han det samme i Holsten, skal den ikke bære 2 å 3 p. c., og i det øvrige