HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Københavns Vækst og Udvidelse. 33 Danmark ikke 5 til 6 p. c. Aarsagen ligger i Omløbets mægtige Hastighed og de kongelige Indtægters større Sikkerhed paa det første Sted, og højere Tilflod.«1) Det formenes ogsaa at være Guldberg, som har for­ fattet de Raad og Regler, som Enkedronning Juliane Marie i 1784 nedskrev for Kronprins Frederik. Heri hedder det ligeledes: »København er yderst vigtigt for Kongen, thi denne Stad giver den femte Del af de kon­ gelige Indtægter. Farligt derfor her at gøre Ivonster.«2) Medens saaledes Enevældens Forsvarer, trods al Uvilje mod det nymodens Københavnerliv, dog holdt paa, at Hovedstaden vedblivende skulde støttes, mødte den nye Tids Tilhængere med skarpe Angreb paa Rege­ ringens Hovedstadspolitik. Det var især Nationaløko­ nomen Christian M a r tf e lt, som under Navnet »Philo- cosmus« førte Kampen mod Guldbergs »Philodanus«; det var Verdensborgeren mod Patrioten. I Skrifter af Martfelt fra 1771 hedder det saaledes om København: »Skulde Hovedstaden være Circulationens Middel­ punk t, som Philodanus kalder den? Jeg tænker den er det lige saa lidet, som en Blodigle paa Legemet er Middelpunktet derpaa. Hovedstaden kan , tænker jeg, anses som vor Stats Scylla og Charybdis, hvor vore Næringers halvtomme Skibe snart kunne lide Skibbrud. Den er og lig et opsvulmende Lem paa Legemet, der bliver ved at hovnes unaturlig, uden at den naturlige Føde giver det den rette Kraft og Styrke. Man har længe set det, og bliver nu først var, at de andre Lem­ mer kan svækkes derved, og at hele Circulationen kan med Tiden stanse.« Paladser og Mængder af andre Bygninger, siger han videre, er i de sidste Aaringer opført her, og Grundvold

:) Historisk Tidsskrift 4. R. I, 161. 2) Danske Samlinger I, 156.