HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

34

Københavns Vækst og Udvidelse.

er lagt til et andet Babylon. Men alt dette gør ikke København til Cirkulationens Centrum. Det bliver den først, naar hele Landets Næringsvæsen er omordnet, den størst mulige Frihed indført, Lovene fuldkommengjorte, og de enkelte Dele stillede i det rette Forhold til hin­ anden indbyrdes og til det hele Statssamfund. Da, men ogsaa først da, kan København blive Centrum for Cir­ kulationen, »ej alene af Penge, men af Varer, af Flid, ja af borgerlige Dyder«. »Flid og borgerlige Dyder« savnede altsaa Martfelt lige saa vel som Guldberg i den Tids København, og fra alle Sider i Samtiden høres den samme Dom. Livet i Hovedstaden fremtraadte virkelig i disse Aar med et Præg af Løssluppethed og Yppighed, som den Tids Skri­ benter ikke bliver trætte af at forbavses over, og som ogsaa for vore Øjne tegner sig saa meget kraftigere, som det staar i den stærkeste Modsætning baade til den fore- gaaende og til den efterfølgende Periode. F ra smaa og trykkede Kaar i Begyndelsen og Midten af 18. Aarliun- drede var man i Aarene efter 1760 ret pludselig naaet ind i de udvortes set saa rige og glimrende Forhold, der betegnes som »Struenseetiden« og »den glimrende Han­ delsperiode«. Bige Aaringer og heldige Konjunkturer bragte Penge til Landet og særlig til København. Han­ del og Søfart tog et ukendt Opsving, og med de let vundne Penge, som Folk endnu var uvante med at eje og bruge, bredte megen taabelig Luksus sig helt ned i Middelstanden. »Købmændene lod opbygge store Pa- laier, holdt Heste paa Stald, havde sin snurbartede Kusk og et Par Drabanter til at springe bag paa Vognen. En­ hver Handelsbetjent holdt selv Ridehest, luslrerede hver Dag, havde li Damer at give Foræringer til o. s. v .«1) Men hvad enten Datidens Forfattere ansaa Køben-

x) Anført i »Illustr. Tid.« 18(56—67, S. 137.