HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

\

Københavns Vækst og Udvidelse.

35

havn for Rigets Grundpille eller for en Blodigle paa Stats- legemet og et moderne Babylon, var de i hvert Fald enige i at tillægge Hovedstaden den allerstørste Betyd­ ning for Landet baade i godt og i ondt. Begge Parter har sikkert overdrevet Københavns Betydning og mulig­ vis derved ægget Modsigelse frem; men det lyder dog som et helt Paradoks, naar man i denne mangesidige Debat om Hovedstaden ogsaa træffer det Standpunkt repræsenteret, a t D a n m a r k s le t in g e n H o v e d s ta d h a r. Denne Paastand blev (i 1811) fremsat af Professor C. O lu f s e n , »Gulddaasen«s Forfatter. »En Hovedstad,« siger han, »er som en Klub, hvor man gør Bekendtskab, modtager og meddeler Ideer, sæt­ ter sig i Ligevægt med Tiden i almindelig Oplysning, sliber Provinsialkanterne af, ser Sæder og Skikke, taber Ensidighed og Hjemstavnens Selvtykke, bliver Borger i den hele Stat isteden for i en enkelt Egn. København fortjener egentlig ikke Navn af den dan­ ske Stats Hovedstad, naar man bedømmer den efter fore- staaende Fordringer. Hertugdømmerne behjælpe sig i den Henseende med Hamborg, og tildels med Kiel. Fra Norge ligger København for langt til at foranledige ret mange andre Rejser og andet Ophold, end Nødvendig­ hedens. Fo r Danmark selv har Hovedstaden en ube­ kvem Beliggenhed ved en afsides Udkant. Medens Skaane, Halland, Bleking, og af og til hele Sverig, laa under Dan­ mark, var Hovedstadens Beliggenhed god. Nu derimod kan man paa den anvende, hvad Diderot skrev til Ca­ tharina den Anden: »Deres Majestæts uhyre Rige, med Petersborg ved Nevas Munding, er et Legeme, hvis Hjerte sidder paa Spidsen af den lille Finger.«3) — »Den glimrende Periode« fik sit Grundskud ved Be­ givenhederne i 1807. Men Periodens Pragt og Glans,

*) Dansk Minerva I, 332.

3*