HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

36

Københavns Vækst og Udvidelse.

der altid havde været noget forloren, fortsattes dog endnu, for Kapernes hastigt vundne og ødselt brugte Penge, i de følgende syv Krigsaar. Livet i København førtes fremdeles i det samme hastige Tempo, rigt og spillende paa Overfladen, kun endnu en Grad mere for­ lorent end før. Først ved Kielerfreden, med Norges Tab og Statens Bankerot, ender det 18. Aarhundrede i Køben­ havn. Saa stanser al Tale om det nye Babylons Over­ mod og Overdaadighed. Nedsunken i den samme Fa t­ tigdom og Tarvelighed som det øvrige Land, berøvet sine Forrettigheder og Monopoler, deler Hovedstaden fra nu af Landets almindelige Kaar. Det 19. Aarhundredes strænge men styrkende Arbejdsdag er begyndt. I Frederik VI.s Dage laa Byen da igen bag sine Volde, smaaborgerlig og dansk , som den havde ligget der, da Karl Gustav red over Valby Bakke. Det tyske Befolkningselement var nu trængt tilbage; de lette fran­ ske Sæder fra Struenseetiden bortvejredes under Lands- faderens nøjeseende Regimente og den haarde Kamp for Udkommet. Storhandelens og Aktiesvindelens vidtfly- vende Planer afløstes af Døgnslidets ensformige Graat i Graat. Tidens eneste Luksus var at drømme sig bort fra Virkeligheden i Theaterinteresser og Æsthetik, og det friere Pust fra Europa, som den franskeRevolution havde sendt ogsaa herop, blev lukket ude, naar Fæst­ ningens Porte stængedes, og Nøglerne hver Aften bragtes til FrederikVI personlig. Nu passede Olufsens Paastand: København var Danmarks største Provinsby. Langsomt, ganske langsomt voksede Byens Folke­ tal, — synderlig Plads til Udvidelse var der jo ej heller mere, selv om Trangendertil havde været til Stede. Rummet inden for Voldene var allerede tidligere fyldt, og uden for dem maatte der ikke bygges. I 1801 havde Byen over 100.000 Indbyggere; endnu i 1840 var den ikke naaet højere end til 120.000, — en gennemsnitlig

Made with