HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

38

Københavns Vækst og Udvidelse.

Dage for at finde et Sidestykke dertil. Men det var denne Gang ikke en enevældig Konge, der bragte Hoved­ staden i Flor ved Privilegier, og forøgede dens Folketal ved indkaldte Tyskere og Soldater. Det var Byens egen opsparede Kraft og Udvidelsestrang, der endelig skaffede sig Luft ved at sprænge det snærende Bælte, som Volde og Grave havde lagt omkring den. Fæstningsringen brast for Befolkningens T ryk , som Rustningen om Uffe hin Spages Legeme, og den frigjorte By skyllede i en ustan- selig Strøm sine Beboelseshuse helt ud til Bymarkens yderste Grænser. Københavns Forstæder var bleven afbrændte ved Svenskernes Nærmelse i August 1658, og deres Tomter laa derefter ubebyggede hen i over to Hundrede Aar. I 1661 blev det forbudt at bygge mellem Fæstningen og Søerne, en Snes Aar senere udstraktes Forbudet til et Stykke paa den anden Side Søerne, og sluttelig fæstedes Grænselinien for det ubebyggede Jordsmon omtrent ved Falkoneralléen og Jagtvejen. Alt, hvad der laa indenfor denne saakaldte D e m a r k a t i o n s l i n i e , skulde henligge som et aabent Terræn, der kunde beherskes af Skytset paa Voldene, og hvor Fjenden ikke kunde finde Dæk­ ning. Helt ubebygget blev dette store Terræn dog ikke. Markmænd og Vangemænd havde deres smaa straatakte Hytter derude; Møller med tilhørende Møllehuse fandtes i stort Tal uden for Voldene; Rebslagere havde især slaaet sig ned uden for Vesterport, Blegmænd uden for Nørre­ port, og hinsides Søerne laa enkelte Lystgaarde med store Haver omkring. Men Husene maatte kun have eet Stokværk, Grundmur maatte kun anvendes til Fun ­ damenter og Sokkel, og Ejerne var forpligtede til at finde sig i, at Militæret nedrev eller afbrændte Bygnin­ gerne, saasnart nogen Fare mentes at true Byen. Da Englænderne gik i Land paa Sælland i 1807, blev disse Foranstaltninger straks udførte. Bygningerne afbrændtes