HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

40

Københavns Vækst og Udvidelse.

bygges. Fæstningen var ikke officielt nedlagt, Demar­ kationslinien var kun trukket tilbage, men ikke ophævet. Mellem Fæstningsgraven og Søerne laa fremdeles det aabne Glacis, som ikke maatte bebygges, og gennem selve Volden var der endnu kun Passage ad de samme tre Porte som i Middelalderen, Vester-, Nørre- og Øster­ port. Byens Forbindelse med Omverdenen blev tilmed yderligere hæmmet ved, at der for Passagen igennem disse Porte skulde betales en Afgift, de saakaldte Port- og Passagepenge. Men Skridt for Skridt begyndte dog Fæstningen at give efter. I 1852 blev Passagen gennem Portene givet fri for Fodgængere om Dagen, i 1853 til­ lige om Natten. I 1855 anlagdes, ligeledes for Fod­ gængere, en ny Vej over Volden med en Bro over Gra­ ven ud for Set. Pedersstræde; Aaret efter begyndte Ned­ rivningen af de gamle Fæstningsporte, og fra 1859 blev al Færdsel igennem dem gratis. F ra den Tii3“ af var Voldene uden Betydning for Byens Forsvar, og de stod nu kun som historiske Minder og som smukke Spadsere­ gange for Byens Befolkning. Over Gabet, hvor de svære murede Fæstningsporte havde staaet, blev lagt lette Luft­ broer, der tillod Passage fra Vold til Vold, — en af dem kan endnu ses i Ørstedsparken, hvor den ligger som Bro over Kanalen. I de samme Aaringer blev Flaadens Værf­ ter og Magasiner flyttede bort fra deres ældgamle Plads paa Gammelholm og lagte over paa Øerne ved Kristians- havnssiden, og Gammelholm blev derefter udlagt til Be­ byggelse i 1861. Refshaleøen paa Kristiansliavns Nord­ spids blev dannet i 1868, og nye Inddæmninger paa- begyndtes kort efter i Kallebodslrand. Men endnu hvilede altsaa Fæstningens Haand over den indre Del af Demarkationsterrænet inden for Søerne. Det var dog ikke længer militære Hensyn, som holdt dette Areal tilbage fra Bebyggelse, men alene et Spørgs- maal om Penge. Staten var bleven opmærksom paa,