HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

42

Københavns Vækst og Udvidelse.

de næste 20 Aar steg Tallet til 235.000 i 1880, derefter til 312.000 i 1890 og til 360.000 i 1901. I 1906 var det, iberegnet de sidst indlemmede Distrikter, 426.000, og naar Frederiksberg medregnes, rummer Hovedstaden over en halv Million Indbyggere. København er »rela­ tivt set Europas største Hovedstad«. Medens Bebyggelsen saaledes sprængte alle gamle Hindringer og bredte sig over Bykommunens hele Areal, vedblev de ydre Grænser at holde sig uforandrede. Siden Kristianshavns Indlemmelse i 1674 var Københavns Om- raade ikke vokset. Den eneste Tilvækst, Byen modtog, var Tilbageerhvervelsen af D r o n n i n g e n s E n g h a v e og nogle andre smaa Jordstykker uden for Vesterport, ialt 15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 havde afstaaet til Kongen mod Erstatning i Ryvangen (se S. 12). Kri­ stian IV vilde bruge disse Jorder som Led i nye Be­ fæstningsanlæg og havde derfor helt udsondret dem fra Københavns Bystyrelse og henlagt dem dels til Hvid­ ovre, dels til Frederiksberg Sogne. Befæstningsplanerne var forlængst opgivne, men de smaa Enklaver paa Kø­ benhavns Grund vedblev i halvtredie Hundrede Aar at henregnes under Amtets Jurisdiktion. Først i 1867 blev Kommunalbestyrelsen ved kongelig Resolution bemyn­ diget til at indlemme disse Jordstykker, efterhaanden som Ejernes Samtykke dertil kunde erhverves, og i Lø­ bet af den næste Snes Aar faldt de da enkeltvis ind under Københavns Kommune, de sidste af dem i 1888. Men en saadan Opsugning af fremmede Elementer i Byens Legeme skaffede jo ikke dens Indbyggere nye Bopladser, og snart var Befolkningen vokset saa stærkt, at selv Bymarkens Ydergrænser ikke længer kunde om­ spænde den. Paa Amager var allerede Tusinder af Kø­ benhavnere vandret ind i den nordlige Del af Taarnby Sogn og havde der omdannet de to gamle Landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester til en Købstad uden Køb

Made with