HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

43

Københavns Vækst og Udvidelse.

stadrettigheder, men med en Snes Tusinde Indbyggere. Paa Sællandssiden havde Frederiksberg nydt godt af Demarkationsliniens Flytning paa samme Maade som København, og Solbjergs gamle Landsbymarker var hu r­ tigt bleven bebyggede i Flugt med Nørrebro og Vester­ bro. Nu er Frederiksberg den næststørste Kommune i Landet og tæller nærved 90.000 Indbyggere. Og efter- haanden som nye Jernbane- og Sporvejslinier lettede For­ bindelsen, trak Hovedstadens Befolkning langs Jernskin­ nerne længere og længere ud over Bøndernes Marker. De gamle »Forstæder« blev Dele af den store By, de nye Forstæder laa allerede ude i Valby, Brøndshøj og Gentofte Sogne. Men Ulemperne ved at en tæt Befolk­ ning af Købstadfolk, væsentlig Byarbejdere, levede under Landkommuners Styrelse, blev stedse mere iøjnefaldende, og en ny stor I n d lem m e ls e , den største, København nogensinde havde oplevet, stod for Døren. I 1901 blev B r ø n d s h ø j og V a lby forenede med København. Fra Lersøen og Lygteaaen flyttedes Græn­ sen mod vest ud til Kagsaa, Damhussøen og Harre- strupaa, saa Frederiksberg kom til at ligge midt inde paa Københavns Territorium, — en ny Enklave, »Dron­ ningens Enghave« i større Stil. Aaret efter blev de to S u n d b y e r paa Amager ligeledes en Del af København. Det var et Areal af over 8000 Tdr. Land, som ved denne vældige Udvidelse blev lagt ind under Byens Styre. Hovedstadens Territorium voksede til det tredobbelte, og med Frederiksberg iberegnet spænder den nu over om­ trent IV 2 Kvadratmil. Her er Plads til megen fremtidig Bebyggelse; men utvivlsomt vil der ogsaa blive Brug derfor, selv 0111 Folketallet ikke vedbliver at stige i samme Grad som hidtil. Fremtidens Hovedstadsbefolkning vil forhaabentlig kræve mere Boplads, end Fortidens har maattet nøjes med. Saa længe den hele Befolkning skulde sammen-