HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

46

Københavns Vækst og Udvidelse.

Vor Vandring er til Ende, og fra Maalet søger Blik­ ket endnu en Gang tilbage til vort Udgangspunkt. Halvottende Aarhundrede tilbage i Tiden ser vi Ab­ salons Borg rejse sig paa den lille Holm i Sundet, — røde Teglstens Huse og Taarne, omgivne af en hvid Kridt­ stens Ringmur. Lige over for paa Sællands Kyst ligger den gamle Landsby, der i Læ af Borgen skyder Ham og forvandler sig til en Købstad. Og hinsides dens nye P lan­ ker og Grave ligger de Gaarde og Landsbyer, som lyder under Borgen ved Havn, og som opregnes i de Pave­ breve, der stadfæster Absalons Gave til Roskilde Bispe­ stol: Otherslef, Serslef, Solbiarge, Huanlosæ, Wigislef, Walbu, Brunshøga, Imbrethorp. Vi genkender dem alle i deres gammeldags Dragt, — og alle er de nu Dele af Absalons By. Kun Solbjerg ligger endnu som den eneste af de gamle Nabobyer fra Absalons Tid med sit gamle Omraade under eget Styre; men sit oprindelige smukke Navn har det mistet. Den lange Vandring fra Absalons Dage til Nutiden ha r ført os bestandig opad fra det mindre til det større, overalt har Fremgang, Vækst og Trivsel blomstret langs vor Vej. Hvad den store Statsmand "begyndte, har efter­ følgende Slægter trolig fortsat. Hans Borg paa den lave Holm mellem Sælland og Amager er bleven vogtet og værnet, stadig rejst paany, naar Fjendehaand eller Ilds­ luer har villet slette den ud: netop nu rejses den for ottende Gang paa sin gamle Plads. Og den lille Købing, som Borgen skulde skærme, ha r vokset sig stor og kraf­ tig; omkring Murresterne af Absalons Hus ligger Nordens største Stad.

Made with