HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

FRA 1807. Af J. C. Drewseric: Optegnelser.

Johan Christian Drewsen var født 23. Decb. 1777. Han under­ vistes privat hjemme. »Min første Lærer«, fortæller han, »var en theologisk Candidat Winter — Fader til den nulevende Digter, Chri­ stian W inther — en Mand af lidet Genie, og jeg troer ude af Stand til at lære et Par dovne Drenge Noget. Ham havde vi i adskillige Aar.« Saa blev Læreren Præst — »han skulde egentlig have været Musicus, thi han spillede godt paa Claver og Fløite og aflokkede denne i Sand­ hed fortryllende Toner, og havde saa fint Gehør, at han strax spillede enhver Melodie han hørte, naar den giorde Indtryk paa ham«. I Mallings Store og gode Handlinger læste og genlæste den unge Drew­ sen, da Læselysten vaagnede i ham, Afdelingerne: Kækt Mod, Snild­ hed, Tapperhed og kunde dem til sidst udenad. »Min Indbildnings­ kraft opflammedes«, siger han; »mit letopvarmelige Blod bruste; jeg vilde blive en Helt, lykkelig om jeg kunde udgyde mit Blod for Fædre­ landet«. I Steden for at blive Papirmager— hans Fader ejede Papir­ værket paa Strandmøllen — vilde han nu være Officer. Omtrent 18 Aar gammel sagde han det til sin Fader. »Jeg troer ikke, at hverkefi hans eller Nogens Bønner vilde rokket m it Forsæt, men jeg blev for­ elsket, og dette gav Piben en anden Lyd«. Hans Fader tillod, at han friede til Ophelia Bosing, og da han var bleven forlovet med hende, blev han »skreven i Papirmagerlære«. Tre Aar efter blev han gift, »og først da jeg blev gift og følte mig lykkelig ved min Ægtefælles Side, først da blev jeg en Mand«. Af sin Fader fik han overladt en Bondegaard i Smidstrup, »og der blev den Kiærlighed til Agerbruget, som siden aldrig har forladt mig, grundlagt«. Senere købte han sam ­ men med Faderen en større Gaard i Lundtofte. Da Landeværnet i 1801 oprettedes, fik han sin Faders Tilladelse til at indtræde som Of­ ficer i dette Korps. »Jeg kom nu i Exercerskolen, lærte at exercere og commendere, men vi Landværnsofficerer kunde ikke faa Lov at blive saalænge i Skolen, som vi ønskede og behøvede, thi de andre