HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

49

Fra 1807.

Søefægtning havde nær kostet mig Livet, som jeg kun, ved mit skarpe Blik og hurtige Beslutning reddede. Jeg stod nemlig paa Kastelsvolden og saa paa Fægtningen. Lidt længere til høire Side af Kastelsporten, just der hvor Volden danner en Vinkel, stod Peyman med sin Stab. Om de engelske Bombeskibe vare bievne opmærksomme paa denne Klynge Officerer, eller 0111 det var et Tilfælde, ved jeg ikke. Men som jeg saa ud over Sundet, bemær­ kede jeg, at en Deel Marinere, hvoraf Volden var besat, pludselig, og som efter Aftale, styrtede sig som een Mand, hen under de store Træer, der staa paa den indvendige Side af Volden. Jeg begreb let, at de havde seet noget over sig, og i det jeg løftede mit Blik, skimtede jeg en sort Plet over mit Hoved. Uden at betænke mig styr­ tede jeg mig til Venstre, just som et stort Stykke af en, i Luften sprungen Bombe, slog ned tæt ved min høire Side. Havde jeg kastet mig til denne saa havde jeg været dræbt, men da jeg som slagen af Lynild, havde kastet mig til Jorden, saa hørte jeg en Mariner sige 0111 mig: »Der hat Gott verdamme mich Thewasser gekriegt!« men jeg reiste mig uskadt. For nu at tage dette Batterie ved Svanemøllen ud- kommenderedes en Dag hele den mobile Magt, der laa i Kiøbenhavn, og navnlig ogsaa den Battaillon Landværn hvorved jeg stod. Vi opstilledes i Gothersgaden, og stode vel mere end en Time der. Denne Forhaling gav mig Leilighed til at giøre mig noget nærmere bekiendt med mine Kameraters Stemning, og jeg vil ei nægte, at Yt- tringer jeg hørte, ikke lode mig haabe stor Daad, naar vi kom for Fienden. Hvad der var at faa i Kielderne af Brændevin blev drukket af de Gemene, vel og af nogle Officerer, men jeg, som kun var en Melkedrikker, og maaske da aldrig havde smagt Brændevin, maatte gan­ ske fastende marschere ud af Byen, hvilket forresten al­ deles ikke generede mig, der var saa vant til Jagten og 4